forlangende de Stæder, hvor Hugsten til de paa Settern opbygde Huuse
skeed er, der formeenlig er omkring Sættern saa og op eftter til Miølvandets
item paa den Kant af Sættern som vender til Stor Øxne Vandet. Robsahm
fant fornøden med videre at tilspørge saavel disse som alle de øvrige Vidner
om de har vidst, at her paa Stædet, hvor de paa ankede Sætter Huuse er bygged
nogen Sinde har af formaals Tiider væred nogen Sætter Huuse, saa og om
de kand see eller skiønne, at der nogensinde forhen væred haver nogen Sætter-
Vold. Vidnerne svarede alle eenstemmig, at de aldrig har vidst eller no-
gensinde hørt, at paa dette Stæd forhen har væred nogen Sætter Huuse, det
er og Øyensynlig, at paa dette bemte Stæd indted mindst tegn er at finde
at af formaals Tiid nogen Sætter her haver væred eller Sættervold.
Hvoreftter Robsahm declarerede, det hand nu icke havde videre at Examinere
indbemte afhørte Vidner, ey heller fant fornøden at lade dennem giøre
videre udviisninger end allerede i denne Sag skeed er, hvorfore hand begi-
rede og paastod samme Vidners Eedfæstelse de eftter Loven, hvilke nafnlig An-
ders Olssøn, Søren Jensøn, Søren Hegstad, Ole Jenssøn, Hans Bagstevold, Ole
Ødegaarden, Jon Sundet, Ole Hougen, Syver Mastebogen, Svend Gislerud,
Christen Braatten og Claus Korvald bleven af Rætten alvorlige erindre-
de om nu ligesom og forhen ved deris aflagde Provning skeed er
at vel iagt tage deris Siæle Tarv i henseende til deris Provemaade,
saa at i Fald de forinden de nu bliver tagne udj Eed, kunde have ved ner-
mere Efttertanke noged at erindre ved deris aflagde Provning, da saa-
dant at tilkiendegive nu, til den Ende og Eedens Forklaring blev der
af Lou Bogen forelæst, men de vedbleve fastelig hvis af dem forhen
proved og for Rætten udsagt, samt udviist er, og derpaa med opragte
Fingre og Corporlig Eed for Rætten besandet saavel deris Provning som
den skeede Udviisning. Robsahm sagde derefter, at endskiønt hand den
vel kunde procequere Sagen ved Forklaringer og Paastand under Dom, saa
dog siden Contra Parterne har paaberaabt sig at føre Vidner og ellers
forlanged Anstand, maatte hand derved nerværende Tiid indeholt under
Reservation af sine Principalers Rætt for derved tilføyede ophold indtil saa-
dan Tiid som Rætten finder forsvarlig og beleylig at optage Sagen, men
saa lang Tiid som Contra Parterne har ladet anføye, accorderede hand i in-
gen maade, deels fordj at dette er en Aasteds og Aavirke Sag som Straxen paa
Aasteden efter hans Formeening burde paadømmes, hvortil Contra Parterne
har nødt fuldkommen Varsels Tiid og Frist, deels og fordj at Sagen og dens
omstændigheder saadant icke taaler, mindre tillader Aareds Saision paa
den Tiid at Folk i Rættergang, saa langt i Skoug og Mark, derfore hand meen-
te, at Sagen kunde og burde igien foretages medio Augusty førstkommende
til hvilken Tiid Contra Parterne maatte forelægges at møde og indfinde sig her
paa Aastædet, saasom Robsahm sagde, at hans Principaler til Sagens Befor-
dring vilde antage til saadan Tiid Varsel af mindre end 8te Dage, dog forbe-
holt hand sig iligemaade til Udsettelse Tiiden at føre hvis fleere Vidner hand
eragter fornøden og nerværende Tiid er udeblevne, videre havde hand denne
Sinde ey at anmelde. Af Rætten er denne Sag herved udsat til d. 29de
Augusty anstundende til videre Foretagelse da her paa Stædet, og
forelægges Contra Parterne nafnlig Peder Kielssøn, Poul Kiøstelsøn og
Ole Halvorssøn Sending til saadan Tiid at udkomme med deris for-
nødige eragtende Tilsvar. Denne Rættens Forelæggelse Citanterne