maatte ernødiges. Hvorpaa man foretog søg at opmaale det Støche Jord som til dette meerberørte Tiære Manufacturs Indretning er anviist, hvilked befantes fra den forhen berørte Nøstetangens yderste Pønt at strecke sig op eftter den lille Elv som falder fra Westfossen og blev der opmaaled 200 Alen hvor Stædet blev ved Blinkning udj et Gran Træ beteigned og hvorfra paa øvre Kanten blev udmaaled ligeleedes 200 Alens Længde hvor og Stædet ved Indhug udj 1 Toll furuder blev bemerket, hvorfra blev opmaaled Distancen ned til den store Elv, som blev befunden 75 Alen, hvor ligeledes Stædet ved Blinkning udj et Toll Furu Træ blev beteigned.Fremdelis derfra langs ned med den bemte. store Elv indtil det Stæd hvor mand med opmaalingen paa yderst Pønt af den berørte Nøstetangen havde giort Anfang, hvilken Strækning forefantes at være 217 Alen med derudj indbereigned stædet som til opkiørsel fra vandet ernødiges. Eftterat opmaalingen saaledes var tilendebragt, blev den der inden for befindende jord af Laug Retted taged under Efttersiun, at der eftter kunde paa-skiønnes, hvad samme til aarlig Grundleye deraf kunde og burde ansettes for, og blev da sielve Jorden befunden at være ringe og uduelig Jord og Laug Retted eftter deris beste Skiønsomhed forefant at Afgiftten deraf Aarlig kunde udj høyeste ansees at blive 1 rdr 1 ort. For det øvrige kunde de ey see eller skiønne at dette Anleg kunde blive Præsten eller nogen til hinder eller Skade og som Sogne Præsten Hr. Anchersøn udj sit Tilsvar har pastaaed, at i henseende til Præstegaardens Laxe Fiskerie burde og skee Begranskning og paa skiønes om denne Indrettning kunde blive samme hinderlig, saa eftterat den Post og var taged under over veyende af Laug Retted fant de ey at kunde i nuværende Tiid see, at Indretningen kunde blive Laxe Fiskeriet til Skade eller Fornemmelse. Hvad ellers angaar den Fauven eller Brænde veed som under den forbeskrevne Distance er ophugged af den Skaug der befantes, da forefandt mand samme at være 33 fauvner Toll Furu Veed foruten og 5 fauvner som var hugged af de smaa qviste hvilke sidste Laug Retted forefant ey at kunde sette nogen Taxt paa, eftterdj de ansaae Arbeidet alleene at svare men samme smaa Veeds Verdie men de forbemte. 33 fauvner ansaae de af verdie eftter Markeds Priis, naar hugstens bekostning fragaar, at blive pr. Fauvn 1 Rigsort, som ved Forretningen paa det Stæd indted [............]