Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens
Beskaffenhed, samt Situation
-
  
§ 2
(pdf)
pag.6
pag.8

Tellem. S.21. Paa et andet sted S.96 stadfæ-
ster han min Meening om disse Egnes Oversvømmelse,
naar han anfører dette som mærkverdigt, at de Spoer
som Bølgerne efterlade i Sandet, naar Vandet udfal-
der, endnu i samme Bølgegang sees paa Sandsteen-
Fliserne i Angers Kleiv. Beviis nok, siger han, at
Drammens Fiord har længe staaet over. Angers Kleiv
er efterhaanden affalden, og har efterladt disse Erin-
dringer af et oprørt Hav *). Dette fortiener og at
anføres til min Meenings Bestyrkelse, at skiønt langs
ved Drams-Elvens Aabredde sees baade hvid og brun
Sand i adskillige Lag, har jeg dog ikke fundet forom-
meldte Søe-Skiel uden i den hvide Sand, som fuld-
kommelig ligner maadelig fiin Strand-Sand, og lige-
ledes, havd en Deel angaaer, i Leer-Bakkerne ved
Elve-Bredden, saasom ved Hellefoss og Værp, der
ligner ordinair Hav-Leer. Det er desuden et almin-
deligt Rygte, at Havet en Tid skal have gaaet lige
op til Dramdal, ja endog at Skibe skal have ligget
der for Ankre; Navnenes Overeenstemmmelse imellem
Kiøbstæden Drammen og Gaarden Dramdal, synes
og at vise at disse 2 Steder een Tid maae have staaet
i nærmere Connexion end nu, da denne Gaard ligger
1 Miil høiere op end Skibsfarten med smaa Fartøier
sædvanlig gaaer.
     Antages nu dette som beviist, eller høist rime-
ligt, kan man med samme Rimelighed slutte, at den
Kalk-og Schiefer-Steen, som de fleste Klipper og
Biergstrækninger i det Lave bestaaer af, paa samme Tid
og af samme Aarsag ere opkomne. Thi for det første

*) Af samme Meening er og Hr.Deichman, naar han taler
         om dette Sted.Aa.Havn.XI S.150