Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om Luftens Beskaffenhed -
  
§ 3
(pdf)
pag.14
pag.15
pag.16
pag.17
pag.18
pag.19
pag.20
pag.21
pag.22
pag.23
pag.24

Grad som her, hvilket jeg ved Sammenligning imel-
lem mine Observationer her paa Stedet og Hr.
Schnabels i Hardanger kan bevise; men ingen af
Delene er dog saa vedvarende og bestandig. De saa
kaldte Vetterwendiske, der ved Luftens Forandringer
plages af Redsel og Tørværk, finde sig derfor bedre
her end Nordenfields, som heg af egen Erfarenhed
kan bevidne. Deri komme begge Steder overeens,
at man gemeenlig har den største Kulde efter Nyt-
Aar, og den største Varme efter St.Hansdag; men
derimod afvige de meget i Henseende til den her saa
kaldte Field-Tøe om Vinteren, som bestaaer deri,
at her gemeenlig indtil Januari eller H.3 Konger er
Tøeveir paa Fieldene, medems der er skarp Frost i
Dalene, hvilket Nordenfields forholder sig tvertimod,
saasom intet er der sædvanligere helst for Juul, end
at det tøer i Dalene, medens der er stærk Frost og
Kulde i Høiden og paa Fieldene. Jeg slutter derfor,
at denne Field-Tøe er en Virkning af de fra Havet
opstigende varme Dampe, som ved Vinden føres ube-
hindret hen over Fieldene, men kan ikke trænge ned
i Dalene formedelst den i samme sammenpressede kolde
Luft, hvilken Virkning disse Dampe ikke saavel kan
vise efter Nyt-Aar, fordi Kulden af Landet, som da
har taget mere Overhaand, holder dem tilbage. Un-
dertiden har dog denne Regel sin Undtagelse, saasom
1782, da man en stor Deel af Vinteren havde for-
anderligt Veir af Frost og Tøeveir i Dalene, men
ingen Fieldtøe paa Fieldene.
     Af 3 Aars meteorologiske Iagttagelser her paa Ste-
det seer jeg, at Nordenvinden er den som tiest har blæst i
alle Maaneder, dernæst Sønden, saa Vesten, derefter N.