Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om Luftens Beskaffenhed -
  
§ 3
(pdf)
pag.14
pag.15
pag.16
pag.17
pag.18
pag.19
pag.20
pag.21
pag.22
pag.23
pag.24

ket vel ikke heller gandske kan nægtes. De Svenske
ere i det mindste af den Tanke, som sees af deres
Huusholdnings Journal for December 1781. S.155.
*) Den Kongel. Forordning af 4 April 1781, som
forbyder Braate-Brænden i Junii og Julii Maaned,
var altsaa endog i den Henseende nyttig, ifald den nøie
blev efterlevet; derimod vilde det være desto nyttigere
at brænde Braater i August og September, ifald man
derved kunde befordre tørt Indhøstnings-Veir, som
ikke heller kan feile, naar kun det først har sin Rig-
tighed.
     De bedste Landmænd her paa Stedet holde ikke
urimelig for, at Sommerens Varme og Regn med
deraf flydende Frugtbarhed, meget hænger af Vinte-
rens Snee og Kulde, og give følgende Raison derfor:
aarets Regn og Soelskin opløses, efterlader megen
Vædske i Jorden, denne uddunster ved Sommerens
Hede og samles til Skyer, som igien nedfalde i Regn
paa Jorden. Er nu Vinteren uden Snee, da mang-
le slige Vædsker, og drage modsatte Følger efter sig,
men er Vinteren Sneeriig, har man gierne en frugt-
bar Sommer. Saaledes meene de, at Martius sva-
rer til September, April October, Julius mod Ja-
nuari; kort, saa ofte man har havt Snee om Vinte-
ren, skal man faae Regn om Sommeren, som vel ikke

*) Naar det tegner sig til Regn, antændes just Braaterne,
     som bekiendt er, men da Taagen af Varmen letter
     sig af, og drives andensteds hen, fordriver man ved
     det samme den Regn, man ventede. Hvorom kan
     eftersees Linnæi Ølandska Resa S 19.