Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om Luftens Beskaffenhed -
  
§ 3
(pdf)
pag.14
pag.15
pag.16
pag.17
pag.18
pag.19
pag.20
pag.21
pag.22
pag.23
pag.24

er nogen vis, men dog rimelig Regning, og maae ofte
treffe ind, siden man saa meget forlader sig derpaa.
     Uagtet den her værende rene og klare Luft, kan
man dog have Taage ligesaavel som ved Søe-Kysten,
skiønt ikke i den Mængde, ikke heller af samme Aarsa-
ger. der kommer den af Havet og opfylder Luften
indtil Bjergenes Toppe; her derimod meest af Vande
og Elver om Sommeren, ligesom af Iis og Snee om
Vinteren, og holder sig gemeenlig nedrig, undtagen
naar en Vind af Havet undertiden kan føre en tykkere
Taage ud. Deri komme dog begge overeens, at den
ved at oplettes falder ned i Regn, men ikke naar den
af Vinden adspredes eller af Varmen fordeles. Beg-
ge kan og give en kiendelig Sovel-Lugt af sig, som
af den fra Havet kommende Taage ofte kan fornemmes
Nordenfields, og jeg ligeledes heraf gandske nedrig
Taage baade Vinter og Sommer har fornummet.
Saadan Taage, som her lægger sig over Elver og Van-
de om Aftenen, naar Veiret har været varmt om Da-
gen, erindrer jeg ikke at have seet Nordenfields, og
kommer maaskee deraf, at Nattekulden her indfinder
sig tidligere formedelst Nattens større Længde, hvorved
de af Varmen opstigende Dampe om Dagen, mod Af-
tenen condenseris. Dette mærkes dog ikke førend mod
Høsten og efter Midtsommer, naar Vandene ere blev-
ne ret opvarmede, og Sneevandet ikke længer nedfly-
der fra Fieldene. Et andet Slags Damp sees her
som en Røg at opstigeaf Myrer og Sumper om
Foraaret, som uden Tvivl kommer deraf, at Sumper-
ne hastigere opvarmes end Vandene; jeg har og altid
mærket, at derpaa følger Regn. En tynd Taage
langs Bierg-Aasene i klart Veir om Sommeren be-