Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om Luftens Beskaffenhed -
  
§ 3
(pdf)
pag.14
pag.15
pag.16
pag.17
pag.18
pag.19
pag.20
pag.21
pag.22
pag.23
pag.24

tyder her bestandig Varme og Tørke. En saadan
tynd Taage svævede 1783 i Luften næsten den hele
Sommer igiennem, helst naar Vinden blæste af S.O.,
hvorimod den forsvandt eller meget formindskedes, saa
ofte det blæste af Norden. Den dybe Snee Vinte-
ren forud, uden Tælle eller Iis i Jorden, kunde an-
tages som en rimelig Aarsag dertil, hvis ikke samme
Taage havde strakt sig næsten over hele Europa, følge-
lig til de Lande, hvor denne Aarsag ikke vel kan finde
Sted *).
     Med Bleik og Nordlys har det sig her om-
trent paa samme Maade som Nordenfields. Begge
kan kastig opkomme og igien forsvinde; de trække sig
og begge hen til den Kant af Himmelen, hvorfra Vin-
den er i Vente. Jeg har og her seet Bleik forvandle
sig til Nordlys, som bestyrker mig i den Meening, at
Bleiket, eller de tynde og blege Skyer, man Norden-
fields kalder saa, er det samme om Dagen som Nord-
lys om Natten, hvorom jeg paa et andet Sted har
yttret mine Tanker. Begge synes at være et umodent
Uveir eller en Forberedelse til det paafølgende Veir,
og skiønt de Noprdenfields gemeenlig ere hastigere i
deres Fart og kiendelige i deres Følger, saa har jeg
dog ogsaa her Exempel paa, at naar Bleiket har træk-
ket sig mod Sønden, har Søndenvind strax fuldt der-
paa; det er og her en almindelig Meening, at paa
Nordlys følger Vind, som og oftest indtræffer,
skiønt ikke førende efter et Par Dage, meest af Sønden.

*) Uden Tvivl har dette Aars Jordskielve og Ild-Udbry-
     delser i Italien og Iisland været den rette Aarsag
     dertil, og som gamle Folk berette, skal det samme for
     et halvthundrede Aar siden, ved en lige saadan Ild-
     Udbrydelse i Iisland, være arriveret.