Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om Vandene, de ordinaire og mineralske -
  
§ 4
(pdf)
pag.24
pag.25
pag.26
pag.27
pag.28
pag.29
pag.30
pag.31
pag.32
pag.33
pag.34
pag.35
pag.36
pag.37
pag.38
pag.39
pag.40
pag.41
pag.42

og saa megen Magnesia, kan være uden Bitter-Salt.
Ved de Prøver, jeg selv har anstillet, har jeg og virke-
lig faaet en ringe Deel Salt ud, som smagede bittert.
Jeg har desuden i en Bouteille, som havde staaet en
8te Dage fyldt af dette Vand, seet i noget Gruus, som
laae paa Bunden, mange tynde og firkantede Lameller
af et Slags Salt, som ikke brusede med Skeevand,
ikke heller smeltede eller bragede ved Ilden, men blev
haardt hullet og parense deraf, og altsaa uden Tvivl
var Selenit. Er der nu saa megen Vitriol-Syre
deri, at den af Kalken kan danne Selenit, maae man
slutte, at den samme af Magnesia danner Bitter-
Salt, som dog vil beroe paa nøiere Forsøg. Overalt
giver dette en stærk Formodning om Vandets særdeles
Ingredienzer, at Kreaturene, der ellers drikke Suur-
brønd-Vand med stor Begierlighed, det jeg selv kan
vidne, aldeles ikke ville prøve dette, ja neppe engang
ville drikke af den tæt forbiløbende Bæk, der hvor Kil-
den udgyder sig deri. Hva dets Virkning angaaer i
det menneskelige Legeme, da har jeg fundet samme
gandske mærkværdig i den Henseende, at de giør Ho-
vedet langt meere svimlende, end andet Suurbrønd-
Vand, og i Steden for hine køle, foraarsager dette
en stærk Varme og Sveed. Den første Gang jeg
drak deraf kun et Par Glas, fandt jeg en stærk Ørhed
i Hovedet, samt Hede i Kroppen og var ikke ret frisk
den hele Dag. En anden i Huset, som drak en endnu
ringere Portion, fandt samme Virkning deraf; men
dette afskrækkede mig ikke. Jeg drak Dagen efter en
halv Pots Bouteille og tog mig Motion imellem
Drikningen, som jeg ellers ved mine Brønd-Curer
pleier, uden nu at finde anden Incommoditet deraf,