Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om Ertzer, Mineralier og Bergværker -
  
§ 6
(pdf)
pag.53
pag.54
pag.55
pag.56
pag.57
pag.58
pag.59
pag.60
pag.61
pag.62
pag.63
pag.64
pag.65
pag.66
pag.67
pag.68
pag.69
pag.70

ven paa Jern. Magneten er her meget ypperlig,
hvorfor endeel gamle Arbeidere ved det forrige Jarls-
bergske Sølvværk, giøre det til en egen Næringsvei,
at forfærdige Magnet Steene, som de sælge til Søe-
farende og andre her i Egnen. I samme Strækning
og tæt hos er 3) en Jern Grube, kaldet Dorotheæ-
Grube, længe siden forladt, og ligeledes 4) Aase-
rud eller Nikkerud Gruben, der tilforn har været
dreven af Hassel Jernværks Eier, men siden forladt
for Cobaltens Skyld, som man den Tid ikke kiendte.
Jeg har selv besøgt denne Grube, som ikke er dyb, og
fundet dens Vegge gandske Røde af Cobalt, kaldet Co-
balt Bluthe, eller Cobalt-Beslag; jeg har og adskil-
lige Prøver af gedigen eller crystalliseret Cobalt der-
fra. Siden Cobalt Værket paa Modum kom i
Gang, begyndte een, ved Navn Hofnagel, her at
arbeide paa Cobalt, for at føre den raae ud, hvilket
Cobalt Værkets Forstandere ansaae stridigt imod Vær-
kets Privilegier, og belagde denne Grube med en
Snees Arbeidere. Siden har man fundet endnu fleere
Anviisninger til Cobalt i denne Egn, hvilket stadfæster
den Meening, som adskillige Bergkyndige have, at
der neppe i hele Europa gives saa riig og overflødig
Cobalt-Ertz, som i denne Egn, især paa Modum, hvor
Cobalt eller Blaaefarve-Værket er; man troer endog,
at Ertzen blot ved at udføres raae og uforarbeidet, kun-
de give Fordeel, eller i det mindste stoppe Omkostnin-
gen. Noget derfra, skiønt i samme Biergstrækning,
ligger 5) Saasen-Gruben, nyelig optagen af en
Bonde, hvor Ertzen falder god, men dog noget Kaa-
ber-Kies artet, ligesom i Narvefrud Gruben. Derfra
bringes Malmen, deels til Eidsfoss- deels til Hassel-