Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om Ertzer, Mineralier og Bergværker -
  
§ 6
(pdf)
pag.53
pag.54
pag.55
pag.56
pag.57
pag.58
pag.59
pag.60
pag.61
pag.62
pag.63
pag.64
pag.65
pag.66
pag.67
pag.68
pag.69
pag.70
       Ellers hører og til Hassel Jernværk, endeel
Gruber paa Gaarden Barboe 1/8 Miil fra Arendal *).
Her er Jerngangens strygende Contrair mod Hassel
Jerngang, nemlig O. til V. Ertzen er en med
Kalk og Schøel-Spath beblandet, samt temmelig riig
Jern-Ertz, holdende fra 45 til 55 pro Cent. Ved
Jerngangen er sort schiefrig Glimmer, og Bierg-
Arten i denne Strækning er en Blanding af Qvartz-
Sand og Glimmer. Barboe Grube er 16 til 20
Lagter dyb, har en Malmgang af 1/2 til 2 Lagters
Brede, hvorpaa aarlig brydes 11 til 1200 Tønder
Malm. Desuden faaer Værket 4 til 500 Tdr. Malm
aarlig fra Saasen-Gruben paa Eger, hvorom tilforn
er talt. Her brækkes Malmen i Kalk, og er meget
letflydende, men dog ei frie for arsenicalsk Kiese.
       Til Værkets Drift udfordres aarlig 7 til 8000
Læster Kull. En tredie Deel af Mas-Ovnens hele
Product anvendes stedse til Støbegods, især Kakkel-
ovne, og falder næt i sine Former. Smede Jernet
forædles ikke høiere end til ordinair plat og firkantet
Stang Jern 11 til 12 Stykker pr. Skippunds Vægt.
Dog har man nyelig begyndt at slaae Jern-Plader

*) Denne Jern-Malmgang er den største, beste og flussig-
       ste paa hele Vesterlandet, har en Strækning næsten
       af 4 Mile hvorpaa de fleste Jerværker i Christianiæ
       Stift have deres betydeligste Gruber, nemlig Asdal-
       Gruber, tilhørende Frøland, Egeland, Næss, Fossum
       og flere Værker. Braastad-Grube til Laurvigs Jernv.
       Solberg til Bærums, Langesøe til Egeland, Bar-
       boe til Hassel, Maresiæren til Bolvigs Jernv. etc.
       I Henseende til Malmens Beskaffenhed komme de alle
       overeens, efter Hr. Frantz Neumans Beretning