Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om Ertzer, Mineralier og Bergværker -
  
§ 6
(pdf)
pag.53
pag.54
pag.55
pag.56
pag.57
pag.58
pag.59
pag.60
pag.61
pag.62
pag.63
pag.64
pag.65
pag.66
pag.67
pag.68
pag.69
pag.70

1 Alen lange, 3/4 Alen brede, og i alle Maader lige
saa tynde, jevne og gode, som de Svenske. Med en
Bolt-Jern Hammer er ligeledes begyndt. Værkets
faste Arbeidere ere 60, foruden de, som leies. Til
Kiørsel og Transport holdes 16 til 18 Bønder med
40 Heste i Arbeide. Den Steen, hvoraf Masovn-
Piben bliver opmuret, brækkes 1 Miil fra Værket paa
Gaarden Sætersborg, og er en skiøn guulagtig og
schiefrig Glimmer eller Stellsteen, som er meget
ildfast, og samme tænker man herefter at betiene sig
af til Masovnen selv, i Steden for den hidindtil bru-
gelige Engelse Sandsteen, som er meget kostbar, og
dog ofte besat af Flint Aarer, hvorudover den springer
for Ilden, saa man efter 1 eller 1/2 Aars Blæsning
maae stelle paa nye. Den løse Sandsteen-Marmor
fra Giællebæk, som for faa Aar siden blev forsøgt, blev
efter 3/4 Aars Blæsning til Kalk. Den hvide Kalk-
steen, som de Svenske til deres korte Blæsninger bru-
ge, findes her ikke, og kan desuden ikke holde ud over
1/2 til 3/4 Aar *). Disse Beretninger har jeg Hr.
Frantz Neuman for det meeste at takke for, som for

*) Dette er omtrent den samme hvide Kalksteen eller Mar-
       mor, hvoraf vore fleste Steen-Kirker Nordenfields og
       Trondhjems Dom-Kirke ere byggede, som jeg paa et
       andet Sted har viist. Til Stellsteen var den sand-
       agtige og sortprikkede Granit, hvorom jeg i foregaaen-
       de §.5 har talt, fremfor andre værd at forsøhe, og
       uden Tvivl meere ildfast, end den ligeledes sortprikkede
       Qvartzsteen, kaldet Forvandsteen, som til dette Brug
       anvendes paa Kongsberg. Ellers falder paa Sæter-
       næs paa Sundmør, en skiøn ildfast Sandsteen, hvoraf
       Osmarkens Mas-Ovn i Romdalen blev opbygt, og
       holdt den Ild ud, hvorved den Engelske Sandsteen
       sprang. Se Søndm. Beskriv. 2. Side 490.