Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om Træerne og Skovens Tilstand-
  

§ 7


(pdf)

pag.70
pag.71
pag.72
pag.73
pag.74
pag.75
pag.76

kBehageligheden endnu mere. Denne lille behagelige
Skov, der ellers kaldes Præstegaards Moen, er
desuden deraf mærkverdig, at hvor Fyrre nu staae,
voxte tilforn intet uden Gran, indtil Granen for hen-
ved 100 Aar siden blev afhuggen, da Fyrren kom i
Steden, og nu Fyrre-Skoven begynder at forhugges
oprinder Granen paa nye i Mængde, hvilken Omvex-
ling man ogsaa fleresteds har Beviis paa.
       Granen, som er Fyrren liig i Smukhed og
balsamisk Lugt, men ei i Styrke, faaer en særdeles
Prydelse, naar dens Grenes yderste Skud blive røde
og langt fra give Anseelse af røde Bær, i Norge kaldte
Tibær. Det meget Støv de indeholde, viser, at det
er Han-Blomsterne, ellers see og Hun-Blomsterne
eller de rette Kogler med Frøe, tidt ligesaa røde ud, og
naar dette indtreffer, spaaer man sig et frugtbart Aar,
som vel og som tiest indtreffer, men 1782 slog dog
dette Mærke feil. I den stærke Varme og Tørke
1781, saaes Gran-Træernes Grene besatte ligesom
med hvide Bær, bestaaende af et marvagtigt Væsen,
der samlee sig omkring dens Naale, og uden Tvivl
kom af Træeaarernes Beskadigelse og Nærings-Saftens
Udbrydelse, formedelst Varmen. Hist og her saaes
og et virkeligt Sukker udtrækker af dens Grene. For-
uden den sædvanlige Nytte af Granen i Bielker, Bræ-
der, Giærdes Stører, Vidie Baand o.s.v., har man
nyelig, siden Skibbyggeriet i Drammen blev anlagt,
begyndt at bruge dens Rod til Knæer i Skibe; thi da
Granens Hoved-og Hierte-Rod ikke som Fyrrens
stikker lige ned, men Horizontal eller Jevnstrøgs med
Jorden, kan den til dette Brug være tienlig, men Fyr-
rens ikke.