Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om vildvoxende Urter -
  

§ 8 (pdf)

pag.76
pag.77
pag.78
pag.79
pag.80
pag.81
pag.82
pag.83
pag.84
pag.85
pag.86
pag.87
pag.88
pag.89
pag.90
pag.91
pag.92
pag.93
pag.94
pag.95
pag.96
pag.97
pag.98
pag.99
pag.100
pag.101
pag.102
pag.103
pag.104
pag.105
pag.106
pag.107

sluttede hvide Gryn, som syntes være visse Vand-
Sneglers Eg.
       Ononi mitis, bepryder herlig vore Enge,
men har en ubehagelig Lugt. Den kaldes her Been-
Græs, maaske af sin ranke og lige Væxt.
       Orchis maculata, Mariæ-Haand, Mariæ-
Græs. Roden indgives Kreaturene pulveriseret i
Salt-Slikke, deels at de skal ørne, deels ei abortere
eller kaste Kalv; bifolia, Vinter-Hassel, er meget
sielden; og i Almindelighed ere orchides her ligesaa
rare, som Nordenfields sædvanlige. Satyria og
Ophrydes har jeg ikke seet.
       Origanum vulgare, Tost, paa biergagtige
Steder.
       Ornithogalum luteum, hist og her i Haverne
og iblant Træerne.
       Orobus vernus, paa Engene; tuberosus,
Napholt-Græs, andensteds, saasom i Tellemarken,
kaldet Erte-Nebber, er almindelig nok paa biergag-
tige Steder. Dens tykke og knudrede Rod er bekiendt
deraf, at den smager sød, som Lakris, hvorfor den
tygges af endeel Bønder.
       Oxalis acetosella, Giøke Syre, de Norden-
fieldske Nat-Sværr. Man bruger denne lille Syre
til at tage Rust-Pletter af Linnet, i det man legger Tøiet
paa en paa Fyrfad opvarmet Tallerken med eet Syre-
Blad over, et andet under Rust-Pletten, og afvexler
med nye Blade, naar de første ikke er tilstrækkelige;
forud lades lidt Vand paa Tallerkenen. Andre for-
rette det samme med Suurklever-Salt, som just be-
redes af denne Urt, og kiøbes paa Apotheket.
Paris qvadrifolia, Fiirblad, velbekiendt.