Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om vildvoxende Urter -
  

§ 8 (pdf)

pag.76
pag.77
pag.78
pag.79
pag.80
pag.81
pag.82
pag.83
pag.84
pag.85
pag.86
pag.87
pag.88
pag.89
pag.90
pag.91
pag.92
pag.93
pag.94
pag.95
pag.96
pag.97
pag.98
pag.99
pag.100
pag.101
pag.102
pag.103
pag.104
pag.105
pag.106
pag.107

igiennemtrænges af deres Møg og Urin, naar de i
Indelukker forsamles om Sommer-Nætterne, hvorved
Giødselen siden meget kunde forøges. Jeg har efter den
engelske Maade, tørret og brændt den til Aske, men
fik kun af 3 1/2 Skaalpund eller 12 Lod, 6 Lod 3 Qvin-
tin Aske deraf, det samme lod sig godt ælte i Vand til
Kager og skummede sig vel Ulden og Linnet, som
blev toet dermed, blev reent nok, men beholdt endeel
mørke Partikler af Asken, som i Vand maatte afskyl-
les. Da al Aske for sig er skarp og bidende, var det
maaskee fornøden at tage noget Tælg til Hielp, helst
naar man toede sine Tøier.
       Ranunculus flammula, sceleratus, saa
kaldet, fordi man med dens Blomstre kan trække Huden
af Fødderne og udgive sig for Suurbenet, hvilket og
kan skee med R. acris, Hanefod; repens Trødske;
aqvatilis, mangfoldig i Vandene, og besynderlig der-
udi, at dens nederste Blade ere fine som Haar, men de
øverste brede for at opholde Blomstrene ovenfor Vand-
brynen.
       Rhamnus catharticus, det Træe Fanden
flaadde Geden under, ellers kaldet spina cervina,
fordi den i Enden af hver Green har en liden hvas Tiør-
ne; frangula, Brakald, meget almindelig ved Giærder.
Rhinanthus crista galli, Skielne, maaskee
saa kaldet, fordi den skeilner imellem Sommeren og
Høsten, og minder Landmanden, naar den visner, at
begynde Høe-Sletten.