At Røskatten eller Hermelinen, naar den gri-
bes, giver fra sig den vederstyggeligste Lugt af Verden,
har Hr. Castberg forsikret mig, der har fanget mange
af dem, og holdt dem i Lænke. Dog mærkede han
ikke denne Lugt, uden den første Gang den blev greben.
Den ligner altsaa heri Mustela putorius, der hører
til samme Slægt.
       Ikhorn opholder sig her i Mængde blant Træer-
ne, men skydes kun sielden. En, som var fanget og
holdtes 3 Ugers Tid i Lænker i mit Huus, slap siden
løs, men indfandt sig igien, gik om i Huset og vantes
til at tage Mad af Folkes Hænder. Engang kom den
med en liden Fugl i Munden, en anden gang med ey
Eg, som den bar under Hagen. Madame Darjes
paa Mælum har forsikret mig, at en tam Ikhorn, som
hun havde, i hendes Paasyn satte over en Dam i Gaar-
den, blot paa et lidet Stykke Træe, hvilket dog ikke er
nær saa underligt, som at Hermelinen paa denne Maa-
de tør sætte over Nordenfieldske Fiorder, som kan være
en halv Miil brede.
       Flaggermusen med de store Øren (Vesper-
tilio auritus) seer ud i Flugten, som den havde 4
Vinger, da dens store Øren ligner Vinger, og sættes
i samme Bevægelse, som Vingerne selv.

§ 10. Om Fugle

       Foruden de sædvanlige Ørne, indfandt sig her
om Høsten 1780 et Slags, som tilforn havde været
ubekiendte, nemlig Slagørnen, Skior-Vengen,
hvilken jeg ved Eftersyn befandt fuldkommen overeen-
stemmende med dens Beskrivelse i Norske Selskabs