Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om Fugle -
  

§ 10 (pdf)

pag.111

pag.112
pag.113
pag.114
pag.115
pag.116
pag.117
pag.118
pag.119

       Det Navn Giertruds-Fugl, tillegges her visse
Hakke-Spetter, af hvilke her gives de samme, som
andensteds, nemlig de grønne, de sorte og hvidspettede,
de sorte og røde paa Hovedet, hvilke sidste let skilles
fra de andre ved deres stærke Ranglen, naar de pikke
i Træerne.
       En Giøg Unge i en Bogfinkes Rede fandt
Hr. Prof. Thorstensen paa Kongsberg om Somme-
ren 1782. Han med flere besøgte Reden ofte, for at
besee dens Fremvext; men tilsidst blev den borte og
saaes ikke mere. Linnæus i sin Vestgoth. Resa S.237
melder, at han engang har seet en Fugl liig en Høg,
som et Par Sædes-Erler fulgte, ligesom de pleie følge
Giøgen, og han henstiller til andres nærmere Under-
søgning, om ikke et Slags smaa Høge udklækkes i an-
dre Fugles Rede, ligesom Giøgen, hvoraf den Mening
maaskee kan være kommen, at Giøgen det andet Aar
blev til Høg. Herved erindrer jeg hvad Doct. og
Stifts-Provst Hagerup i Trondhiem engang beret-
tede mig, at han i den lille Fugls, Motacillæ acre-
dulæ Rede, fandt en stor Fugle-Unge, der tilvisse
var ingen Giøg, som dog strax efter døde, førend den fik
sine fulde Fiære. Naar Giøgen galer flyvende, spaaer
man Regn, hvilket rigtig indtraf, da jeg engang lagde
Mærke dertil.
       Svaner, som ikke gierne sees her uden i haarde
Vintre, blev dog bemærket i Januarii 1783, da Kul-
den just ikke var meget stræng. Storke ere endnu
sieldnere, dog har Hr. Testman, der er en Kiender
af Fugle, og i mange Aar har opholdt sig i Danmark,
engang seet dem her. Graagiæs, som her urigtig
kaldes Gaul, sees hvert Aar i Maii flyvende i store