Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om Fiske og Krybdyr -
  

§ 11 (pdf)

pag.119

pag.120
pag.121
pag.122
pag.123
pag.124
pag.125
pag.126
pag.127
pag.128
pag.129
pag.130

de have og en mere tvær og ukløftet Spor end hine,
dog troer jeg ikke, at dette kan være nok til at adskille dem,
helst da de begge have en sulcum ventris longitu-
dinalem, som synes være Ørretens visseste Kiende-
mærke. Det er ellers besynderligt, at Ørreten, som er
saa sædvanlig overalt i Norge, ikke af Linne regnes
blant Sveriges Fiske.
      Fra Havet eller Dramsfjorden, undertiden
fra Holmestrand føres ofte hid op skiøn Saltvands Fisk,
især Torsk og Hvidtling; men det er her en stor
Mangel den hele Kyst igiennem, at man ei forstaaer
at salte og nedlægge den Fisk, som fanges i beqvemme
Træer, da samme her maatte blive meget afsætlig.
I Mangel deraf fiskes ikke mere, end som efterhaanden
kan fortæres og frisk afsættes. Den skiønne Frid-
richshaldske Sild er den meeste, som røget hidbringes,
men er rar at faae. Den Svenske Sild er derimod
destomeere sædvanlig, men og ofte slet nok, siden den
i sig selv ikke er feed og desuden skal føres saa lang
Vei. Blev den saltet førend den blev hidbragt, vilde
den blive ulige nyttigere og afsætligere. De øvrige
Saltvands Fiske, som hidbringes, ere Torsk, Kabiliau
og Smaa-Torsk (gadus barbatus), undertiden der-
iblant et Slags, man Vester paa af dens store Øine
kalder Glan-Øie, de Nordenfieldske Smelte,
(gadus luscus) Kongeflynder, Pleuronectes pla-
tessa, meget skiønne og af selv samme Art som de be-
rømte Søndmørs Flynder, hvilke følgelig her kunde
beredes, naar den blev fanget saa tidlig om Vaaren, at
den kunde tørres ved Vaar-Kulden. Hummer og
Ræger transporteres ofte hid op fra Ladepladsen Svel-
vigen. Svelvigs Ræger ere og meget berømte af