Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om Jordbruget i Almindelighed-
  

§ 13 (pdf)

pag.153

pag.154
pag.155
pag.156
pag.157
pag.158
pag.159
pag.160
pag.161

søge, hvis nogen paa billige Forpagtnings-Vilkaar
havde villet antage Gaarden, men dette er ikke skeet,
hvorfor Sagen hidindtil er bleven som den var. 2) Den
stærke Drift til Kongsberg og andre Værker med
Malm, Kull, Magazinvahre, Lagter-Ved, og deslige,
for hvis Skyld en Bonde maae holde mange Heste, og
følgelig et desto ringere Antal Fæe-Kreature til Tab
baade for Ager og Eng, hvortil kommer stærk Kiørsel
af Bielker og Savtømmer, hvormed de fleste saaledes
udmatte deres Heste om Vinteren, at de ikke ere istand
at forrette det fornødne Vaar Arbeide med at pløie
og harve, men maae skille sig dermed paa hvad Maade
de kan. Det synes derfor, at Bergværkerne først
maatte nedlægges og Skovhugsten ophøre, naar Ager-
dyrkningen skulde komme til Fuldkommenhed, og Lan-
det her blive saa vel dyrket, som det fortiener. Dog
begynde mange nu at indsee deres Forfædres Feil her-
udi, og indskrænke den stærke Drift med Heste, for
at lægge mere Vind paa Jordens Dyrkning. De alt
for store Jordebrug blive og efterhaanden deelte i min-
dre Parter, som nødvendig maae foraarsage Folke-
mængdens Tiltagelse og Jordens bedre Dyrkning.
Og som Hr.Major Selkiær, en av vore beste Ager-
dyrkere har forsikret mig, er Eger i de 40 Aar han her
har opholdt sig, blevet firedobbelt bedre i Agerdyrk-
ning, end den før var. De mange Huusmands Plad-
ser, som i de senere Tider ere oprøddede og endnu op-
røddes, bevidne ligeledes, at adskillig Jordstykker Tid
efter anden tages under Ploven, som før laae udyr-
kede. Til Præstegaarden ligge, f.Ex., 24 Pladser,
hvorved megen Jord bliver vel benyttet, som ellers vilde
ligge unyttig. Det mærkeligste Beviis derpaa har