Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om Jordbruget i Almindelighed-
  

§ 13 (pdf)

pag.153

pag.154
pag.155
pag.156
pag.157
pag.158
pag.159
pag.160
pag.161

holdning udfordres 15500 Tønder Havre, naar paa
hvert Menneske store og smaa tilsammen regnes 2 1/2 Tøn-
de, 3100 Tdr. Byg, paa hvert Menneske 1/2 Tønde,
og 1550 Tdr. Smaa-Sæd af Rug, Hvede, Erter,
paa hvert Menneske 1/4 Tønde; følgelig maae Eger i et
middelmaadig Aar være betænkt paa at kiøbe:
       Havre - 1105 Tdr. *)
       Byg og Blandkorn - 570 1/4 Td.
Og desuden omtrent 2000 Tønder Malt, som deels
til Nødvendighed, deels til Overdaadighed især Bræn-
deviins-Brænderie anvendes. De overskydende
294 3/8 Tønder Smaa-Sæd bliver dog neppe solgte,
men anvendes til Helligdags og Giæstebud-Kost, hvor-
til de endda maaskee ikke blive tilstrækkelige. Den
største Deel af de fornødne Kornvahre blive indkiøbte
i Drammen, deels paa Fartøierne, deels af Kiøbmæn-
dene, Noget skiønt ubetydeligt faaes og fra andre
Egne i Stiftet, saasom Grevskabet Jarlsberg, Hade-
land, Ringerige, Toten og Hedemarken. Den Frihed
Bønderne have at kiøbe deres Kornvahre lige af Ski-
bene, er nok i forrige Tider bleven misbrugt, ved det
rige Bønder have kiøbt Qvantiteter deraf, for enten at

*) Efter Kapellanen Hr Buddes Beregning, der grundede
       sig paa visse urigtige Data af Folkemængden, Avlingen
       og Fortæringen, skulde aarlig kiøbes 5814 Tønder
       Havre, som uden Tvivl var alt for meget. Her ere
       vel Data rigtigere, men Summen maaskee noget for
       liden, da man i Almindelighed holder for at her kiøbes
       aarlig 3000 Tdr. Havre; men deri indberegnes da til-
       lige alt det som fortæres af Heste, Sviin og andre
       Kreature, som i dette Kald beløber sig til noget an-
       seeligt. Ellers beroer det i denne Nevning meget paa
       Middel-Tallet, som her er vanskeligt at treffe, da
       nogle Gaarder ere saa store, andre derimod deelte i
       mangfoldige smaa Parter, hvorom kan eftersees § 26.