Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Jordebruget i sine besynderlige Dele,
saasom Rødning, Giødning, Pløining m.m.
-
  

§ 14 (pdf)

pag.160

pag.161

pag.162
pag.163
pag.164
pag.165
pag.166
pag.167
pag.168
pag.169

høkre det ud blant deres fattige Naboer, eller for at
brænde Brændeviin deraf, og drive utilladelig Land-
prang dermed, til Fornærmelse for Byernes Borgere,
som Lohrman viser i sin Afhandling om Drammens
Handel. Men ved nu værende Forbud af Brænde-
viins-Brænderie paa Landet, er dette et synderlig at
befrygte. Derimod veed og Borgeren, at giøre Bon-
den denne Indkiøbs-Frihed unyttig, i det han forud
betinger sig Ladningen for en vis Priis af Skipperen,
imod at denne skal forhøie Prisen paa det, som Bon-
den kiøber. Naar nu Ligge-Dagene ere forbi og
Skibet skal losses, beholder Kiøbmanden Resten af
Ladningen for den betingede Priis, tilligemed Profiten
paa det Bonden har givet mere for, hvilken Skipperen
tilstaaer ham, for at erholde en desto taaleligere Priis
for den hele Ladning, og for i en Hast at blive af der-
med, naar han ellers længe kunde blive forhalet *).
Hvor betydelig den Tilførsel af Kornvahre er, som aar-
lig skeer fra Dannemark til Drammen, kan sluttes af
det bemeldte Lohrman skriver, at 1755 blev ved
Drammens Toldsted, alene af Rug angivet 75 000
Tønder.

 

§ 14. Jordebruget i sine besynderlige Dele,
saasom Rødning, Giødning, Pløining m.m.

       Ved Rødningen her forekommer sielden Steen,
men desto mere Træer, Stubbe og Krat, som maae
skaffes af Veien, for at faae Pladsen Røddet. Hermed

*) Dette er mig saaledes berettet, skiønt vel ikke sædvanligt,
       overalt kiøber Bonden sine fleste Kornvahre der, hvor
       han kan faae meest Credit, som ikke er hos Skipperen
       men Kiøbmanden.