Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Jordebruget i sine besynderlige Dele,
saasom Rødning, Giødning, Pløining m.m.
-
  

§ 14 (pdf)

pag.161

pag.162
pag.163
pag.164
pag.165
pag.166
pag.167
pag.168
pag.169

giøre de fleste kun kort Proces, ved den saa kaldte
Braate-Brænden, da Bar-eller Løv-Træer ned-
fældes for Fode, og enten med eet opbrændes, eller og,
naar Stammerne kan føres til Nytte, først skilles ved
sine Grene og Qviste, som over Stubbene og Jorden
udbredes, og til Aske opbrændes for deri at saae Rug
og Næper. Denne Rødnings-Maade, som i Begyn-
delsen af Landets Dyrkning var nødvendig, begynder
nu ved Skovenes Aftagelse, at blive paa de fleste Ste-
der høist skadelig, og fortiener maaskee for Misbrugens
Skyld, herefter at blive gandske forbuden. Man kan
vel ikke nægte, at den har sin Nytte, hvor Marken er
sidlændt, fugtig og mosgroet, saasom Mopsen derved
fortæres uden at Mad-Jorden skades; der ere og de
Hiem-Havne, som idelig bevoxes med Krat, og naar
Ild gaaer derover, give godt Græs 3 til 4 Aar efter,
da de atter bevoxes med Krat, og paa lige Maade be-
handles; men desto skadeligere er denne Brænden i tør
og sandig Jord, helst i de hedeste Sommer-Dage, da
tillige megen Vaade-Ild opkommer deraf, af hvilken
Aarsag den ved Forordningen af 4 April 1781 forby-
des i Junii og Julii Maaneder, og hvad Hiem-Hav-
nene (de ved Gaarden liggende Fæe-Drifter) angaaer,
da kunde de paa en bedre og varigere Maade forbedres,
naar de bleve bragte under Ploven, som jeg siden nær-
mere vil vise.
       De andre brugelige Maader at rødde paa, ere
disse: er det Træer man vil bortrødde, binder man en
Tridse i Toppen, som spændes for et Bete eller Kobbel
af 2 a 3 Heste, og i det disse rykke paa for at giøre
Roden løs, staaer man færdig med Øxer at afhugge
Grenene, indtil Træet med Rod oprykkes. Er det