Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Jordebruget i sine besynderlige Dele,
saasom Rødning, Giødning, Pløining m.m.
-
  

§ 14 (pdf)

pag.161

pag.162
pag.163
pag.164
pag.165
pag.166
pag.167
pag.168
pag.169

Stubbe af omhugne Træer, behielper man sig med en
simpel Vægtstang for at faae Roden løs, og om det er
Krat, lader man sig nøie med at hakke, grave og hug-
ge, som kaldes at rodhugge. Naar Pladsen saaledes
er beredt, høstpløies den, da een eller flere gaae hos,
for med Øxer at afhugge de overblevne Rodgrene, som
lægge sig for Ploven. Paa saadan Maade ere alle
her værende Gaarder og Pladser oprøddede, da den
hele Egn fra første Tid har været begroet med Skov.
Det samme skeer og endnu af alle dem, som enten ville
have nyt Agerland, der altid bær mere end det gamle,
eller og agte at forbedre deres Egnbund og Havn, naar
de ved langvarig Hvile ere med Skov og Krat begroe-
de. I første Fald, naar Eng skal forbedres, saaer
man gemeenlig 3 Aar Havre deri uden Giødning,
giøder den saa og saaer 3 Aar Byg, hvorefter den læg-
ges til Eng; er det derimod Sommer-Havn man vil
forbedre, besaaes den kun 2 a 3 Aar med Havre og
lægges saa til Græsgang eller Giødning, da den kan
bære nogenledes godt Græs i nogle Aar, alt efter Jord-
artens Beskaffenhed.
       Med Giødningen er det her paa Stedet kun
slet bestilt, hvoraf følger Jorddyrkningens Forfald i
mange Dele, siden det dog fornemmelig beroer derpaa,
at Jorden først som Ager, og siden som Eng eller
Havn, kan være tilstrækkelig feed og frugtbar; men nu
kan man her først ingen Regning giøre sig paa Heste-
Møgen, som formedelst den stærke Vinter-Kiørsel,
meest spildes paa Veiene. Af Faare-Møgen benyt-
ter man sig bedre, da den bliver liggende nogen Tid
i Faarestien, for at igiennemtrænges af Faarenes Urin,
uden hvilken den vilde blive alt for tør; men den kan