Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Jordebruget i sine besynderlige Dele,
saasom Rødning, Giødning, Pløining m.m.
-
  

§ 14 (pdf)

pag.161

pag.162
pag.163
pag.164
pag.165
pag.166
pag.167
pag.168
pag.169

som mangesteds er brugelig, at blande Heste-og Faare-
Møg med Koe-Møgen, saasom enhver har sin Art og
Egenskab, hvilken den taber ved Bladning med andre.
Man bør altsaa bruge Koe-Møg til tør, men Heste-
og Faare-Møg til dyblændt fugtig og kiølig Jord.
Hverken Heste-eller Faare-Møg bør ligge Sommeren
over, da den første kun bliver til Støv og den anden
tilforn i Faarestien er nrændt nok, de bør derfor begge
udføres om Vaaren, og ere best tienlige til at bedække
Sæden, naar den er udsaaet og nedharvet, som man
Nordenfields kalder Over Tae. Svine-Møg bør
neppe komme paa Ager, men i den Sted lægges paa
Græs-Land, som er dyblændt og fugtigt. For Sand-
Jord er ingen Giødning nyttig uden for første Aar,
med mindre den blandes med Muld eller Leer, saasom
Giødningen eller synker bort; hvorimod den ogsaa
ved at blandes med Leer eller Muld, kan giøre disse
Jord-Arter lige saa frugtbare, som om de vare giøde-
de. Jeg havde derpaa et tydeligt Beviis paa min
Præstegaard Øren i Wolden, hvor Ager-Jorden var
fugtig Muld-Jord. Den giødede jeg længe, men
vandt kun lidet derved, førend jeg førte Strand-Sand
derpaa; thi da blev denne Jord saa frugtbar, at jeg
i Begyndelsen høstede 16 Fold Byg og 10 Fold Havre;
ja det var forunderligt at see, at hvor Sand-Dyn-
gerne havde ligget Vinteren over for til Foraaret at
udbredes, saaes nu samme Forskiel i Frødighed, som
naar man lader Giødningen længe ligge Dyngeviis paa
en Ager, da Sæden der voxte baade hyppigere og
høiere, end i Mellem-Rummene, hvor ingen Sand-
Dynger havde ligget. Dog kommer det tillige an
paa, at saadan Jord faaer tilstrækkelig Giødning,