Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Jordebruget i sine besynderlige Dele,
saasom Rødning, Giødning, Pløining m.m.
-
  

§ 14 (pdf)

pag.161

pag.162
pag.163
pag.164
pag.165
pag.166
pag.167
pag.168
pag.169
pag.170

da med en liden Plov eller Ahl at igiennemskiære Jord-
Klimperne, som ellers samle sig formegen Stivhed og
Haardhed Vinteren igiennem. Det samme burde oig
skee med Vaar-Pløiningen, hvor Jorden er stiv og
leerig *). Men i ingen af Delene er nogen Forbedring
at vente, saalænge Jordebruget er for vidtløftig og
Hestene ved Vinter-Kiørsel udslæbes, som jeg før har
viist. Hva der mangler i Pløiningen, skal Ned-
harringen oprette, som her ved Byg-Sæd igientages
4 Gange, 2 Gange før og 2 Gange efter Udsædnin-
gen. Men til Havre kun 1 Gang før og 2 Gange
efter, hvorom mere i efterfølgende §. De dertil bru-
gelige Harrer med Jern-Pinde, kan vel udrette meget
med at opkradse og opløse det øverste, men til at sønder-
knuse de haarde Klumper, som Ploven har opvæltet,
ere de gandske utilstrækkelige, som enhver let begriber.
Det var altsaa ulige bedre, at lægge een Pløining til og
harre ligesaa mange, den første Gang for at jevne Ageren
og den anden for at bringe Sæden ned. Tromle er her
ikke meget brugelig, men kunde dog have sin store Nytte,
helst i sandig og løs Jord, som ellers ofte tilligemed den
udstrøede Sæd af Vinden bortdrives. Det er en Nor-
denfields vel bekiendt, og jeg har selv seet Beviis der-
paa, at hvor en Hest velter sig paa en Ager efter at den
er tilsaaet, kommer Sæden tidligere og mere jevnt op
end andensteds, hvilket tydelig viser Tromlingens store
Nytte; men det er kun at forstaae, naar Jorden forud
er nogenledes vel opløst, ligger den derimod i store og
haarde Klumpe, maatte den ved Tromlen endnu mere
sammenpresses, og det sidste vilde blive værre end det første.

 

*) Ved stærk indfaldende Tørke, pleier man dog med Køller
       at slaae Leer-Klumperne i Stykker efter Pløiningen.