Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning -
  

§ 15 (pdf)

pag.170

pag.171
pag.172
pag.173
pag.174
pag.175
pag.176
pag.177
pag.178

til Vaaren. Siden besaaes de endnu 2 Aar med
Havre, efterat de ordentlig ere oppløiede om Vaaren,
da den 3 Sæd gemeenlig er den beste, fordi Grønsvær-
ren da først er ret forraadnet. For at lade Grønsvæ-
ren raadne, lade andre et saadant Stykke Land ligge
upløiet det 2det Aar, og pløie det saa 3die og 4de Aar,
hvorpaa det enten bruges til Havn (Overdrev) for
Qvæget, eller giødes til Byg-Sæd. At forandre
Havre-Sæden, eller ombytte den med Sæde-Korn
fra andre Gaarder, har jeg ikke mærket her at være
brugeligt, uden for saavidt at mange, naar de have
bortsolgt eller fortæret deres Avling om Vinteren,
kiøbe fremmed eller udenrigs Korn til Udsæd om Vaa-
ren, som skal arte sig temmelig vel. De Polske
Havre, (som er den Østersøiske eller Holsteenske,) bær
godt det første Aar, men vil have feed Jord, og slaaer
sig siden i stor Vært med liden Kiærne. Den Dan-
ske Havre, som her er meest brugelig, arter sig ofte
ret vel, helst i sandig Jord, og giver flere Fold end
den Norske, (ventelig fordi den her saaes i en bedre
Jord end den er avlet paa,) men modnes sildigere og
arter snart ud, hvorfor den ei maae saaes paa nyt,
hvilket sidste dog nægtes af andre, og kan komme af
Jordartens forskiellige Beskaffenhed. Men hvor det
end gaaer, bliver det efter mine Tanker altid Beviis
paa slet Oeconomie, at bortsælge den Havre, man selv
har avlet, og i den Sted kiøbe udenrigs Havre til Ud-
sæd, som blant andet blev seet 1782, da den meeste Danske
Havre som blev saaet, deels ikke opkom, deels af Man-
gel paa Varme blev skaaren grøn og umoden. Lad
den ende i visse Aaringer komme sig godt og give flere
Fold end Hiem-Havren, som sagt er, saa følger dog