Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning -
  

§ 15 (pdf)

pag.170

pag.171
pag.172
pag.173
pag.174
pag.175
pag.176
pag.177
pag.178

saae den sildig. Vinter-Hveden bør ligeledes saaes
sildig, nemlig ved eller nyelig før Michelsdag.
       Boghvede er i nogle Bygdelav temmelig i
Brug, i andre ikke. Da her ikke mangler tør og
sandig Jord, som dette Slags Sæd helst vil have,
man ikke heller gierne har at frygte for Frost-Nætter
om Høsten, som andensteds ofte indtræffer, saa synes
Stedet beqvemt nok til denne Sæde-Art.
       Hvide Erter saaes vel af de fleste, men mis-
linger ofte, bruges derfor meest af dem, som ville pille
Erterne grønne om Sommeren til Spise. De graa
Eryter lykkes bedre, udkræve mindre feed Jord og ere
derfor mere i Brug. Vikker saaes og af endeel,
meest til Heste-Foder, men ere mindre almindelige.
       Liin eller Hør saaes af alle til eget Brug og
Fornødenhed, men ansees ikke for nogen fordeelagtigt
Sæd, da den udkræver feed Jord, mavrer Jorden ud,
og let kan mislinge enten paa Ageren eller Faaningen.
Det holdes derfro meer oeconomisk, at saae Havre og
kiøbe Liin i Steden, siden Havre er her som rede Pen-
ge. Hiemme-Linnet, som lidet og kort, giver vel mere
Stry (Blaar) og mindre Liin end det udenlandske,
men lader sig bedre spinde og giver en finere Traad.
En god Deel Liin-Frøe sælges her til Olie-Møllen.
       Humle-Haver har man vel ved de fleste Gaar-
der, som er af nogen Betydenhed, men de ere gemeen-
lig fra gammel Tid anlagte og siden ikke forbedrede
eller vel vedligeholdt, følgelig kun i middelmaadig eller
slet Stand, hvorimod Humle-Avlkingen i Oplandene
mere og mere tiltager, saa at ved Drammens store
Toldsted nu omstunder lidet eller intet indføres fra
fremmede Steder. Mange betiene sig ellers her af