Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om Engens Behandling item Græsgang eller Havn-
  

§ 16 (pdf)

pag.179

pag.180
pag.181
pag.182
pag.183

det vel betalt. For Resten er det her en vedtagen
Regel blant gode Huusholdere, aldrig at sælge det Høe,
man kan have til overs; men at samle Forraad deraf
fra et Aar til et andet, at man i slette Høe-Aar kan
have noget at grube til, og ikke nødes for Høe-Mange-
lens Skyld at formindske sin Gaards Besætning af
Heste og Køer.
       Høe Biergingen skeer ellers paa den sædvan-
lige Maade, som andensteds kan læses og her ikke giøres
Behov at igientage. Jeg vil da kun erindre, at Høet,
naar det er halv tørt, sættes i Saat eller smaa Høe-
Stakke, helst om man frygter for Regn. Naar det
er kommet i Laden, bliver det liggende urørt, uden at
omkastes, hvormed man dog Nordenfields for Fugtig-
hedens Skyld, giør sig saa megen Umage. Her er det
ikke heller saa fornødent, som ved Søe-Kysten, hvor
Luften er fugtigere, dog seer jeg at Boye i hans er-
farne Landmand bifalder dette og raader dertil. Be-
synderligt er det, som mig her berettes, at nogle i Op-
landene føre deres Høe halv tørt i Huus, og dog fore-
bygge dets Forradnelse, ved at strøe tyndt Salt imel-
lem hvert Lag eller Læs, som indføres, hvilket Raad,
om det fandets probat, fortiente helst i vaade Aaringer
at efterfølges.
       Med Græsgangen eller Havnen gaaer det
her, som Nordenfields ved Engene, at de blive, som
de ere, uforbedrede. Thi deels drive nogle deres Kre-
ature til Fields om Sommeren, paa de saa kaldte
Sætrer, hvor ingen Forbedring er muelig, deels lader
man dem gaae i Fælleder i Dalene, hvor der vel kan
brændes een og anden Braate, at saae Rug i, som siden
nogle Aar kan give godt Græs, men ikke til Bestandig-