Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om Kreaturenes Røgt -
  

§ 19 (pdf)

pag.189

pag.190
pag.191
pag.192
pag.193
pag.194
pag.195

Qviste, pakke dem vel sammen i et Kar, slaae derpaa
Avner eller hakke Halm og hakkede Gran-Riis, det
ene paa det andet i mange Lag. Derefter slaaes
Vand paa med noget Salt (1 Mk. omtrent til 14
Nød), som saaledes bliver staaende i 24 Timer, at
Granen kan meddele Avnerne og Halmen sin Fedme,
og derved tabe noget i sin Skarphed. See Svenske
Huusholdn. Journal for Febr. 1781. Af Sygdom-
me vil jeg kun nævne Tørkesot, som er en indvortes
Tæring, der omsider bliver dødelig. Rødsot eller
Blodsot er meget giængs i den Deel af Hoved-Sog-
net, som grændser til Strømsøe, hvorom jeg allerede
har meldt § 4 mot Slutning, og sammesteds anført
Grund derfor.
       Faarene ere her af en temmelig god Art, kal-
det Halvskrottinger eller halv Engelske, og deraf
holdes gemeenlig dobbelt saa mange som Køer. Dog
giver et Faar kun 3 til 3 1/2 Mk. Uld, gildede Vædre
undtagen, som give mere. Tilforn kunde man her
sælge Uld i temmelig Mængde, men siden adskillige
Huusfabriqver ere komne i Stand, behøver enhver sit,
og det lidet som sælges, er blevet dyrere. Hr. Capit.
Koss er den eneste, som har anlagt et Slags Schef-
ferie, og derimod formindsket sine Fæe-Kreaturers Tal;
han har og ved Forsøg befundet, at det er fordeelag-
tigere ikkun at klippe dem 1 Gang om Aaret, end 2
Gange, som ellers er brugeligt. At malke Faar er
kun paa faa Steder i Brug. Ellers ere de herværen-
de tørre og leeragtige Ekrer meget tienlige til at lade
Faar paa om Sommeren, saasom de, hvor græsløse
de end ere, kan giøre Faarene overmaade fede, og da
man holder for at de æde Leeret, saa synes dette mere