Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om deres Huse, Husgeraad og Huuslige Oeconomie -
  

§ 24 (pdf)

pag.232

pag.233
pag.234
pag.235
pag.236

sig mere alamodisk, saasom med Nøller paa Hovedet
i Steden for de her brugelige Huer. For Resten ere
de med al deres Ødselhed dog deri at rose, at de i de
senere Tider have lært at forfærdige visse Ting selv,
som de før kiøbte af Fremmede. For en Snees Aar
siden eller mere, kiøbte hver Pige en knyttet engelsk
Nattrøie i Drammen for 3 a 4 Rdlr., hvorimod de
nu forfærdige dem selv ligesaa gode, og holde det for
en Skam at kiøbe saadant af Fremmede. Ligeledes
fabriqveres nu i de fleste Bondehuse virkelige Klæde-
vahre til eget Brug, som de lade skiære og farve i Kiøb-
stæderne, og endskiønt de ikke have bragt det saa vidt
som paa Toten, Hedemarken, Guldbrandsdalen m.v.,
har de dog allerede giort en gandske god Begyndelse,
hvoraf man med Tiden kan love sig mere. Over-
hoved kan man sige, at som Qvindekiønnet forøder mere
end Mandkiønnet, saa vise de sig og mere arbeidsom-
me. Naar en Bondekarl paa Eger forstaaer at kiøre
med en Hest til Kongsberg og at drive Jordebrug efter
en gammel Slendrian, har han, efter sin Mening, Lær-
dom nok, og man maae aldeles ikke vente at finde hos
ham den Hændighed, som ellers er den norske Nation
saa egen, Hvorimod en Pige lærer, foruden det ordent-
lige Huusarbeide, at spinde, væve, knytte, sye, og sættes
derved idelig i Arbeide. Derfor ere gode Tieneste-
Piger langt fra ikke saa rare, som gode Tieneste-Dren-
ge; dog fortiener ingen af dem nogen synderlig Roes,
som sees deraf, at man gemeenlig maae have en duelig
Gaardskarl fra Ringerige eller Toten, og en Budeye
(Pige som vogter Qvæget) fra Fieldbygderne.