Hans Strøm:
Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield (1784)

 
 
- Om Egnens Oldsager, mærkelige Stæder, Personer og Hændelser -
  

§ 28 (pdf)

pag.256

pag.257
pag.258
pag.259
pag.260
pag.261
pag.262
pag.263
pag.264
pag.265
pag.266
pag.267
pag.268
pag.269
pag.270
pag.271
pag.272

med Vished vide; men da Præstegaardens Gaardsrum
synes huul under, som maae sluttes af den hule Lyd der
fornemmes, saa ofte man gaaer eller tramper stærkt
derpaa, der og nedenfor samme Grund ved Elven i en
kort Distance af 1 til 2 Bøsseskud, kommer 20 a 30
Vand-Aarer udspringendek, og det af en Sandbakke,
som har Leer i Grunden, kan man have Aarsag at fryg-
te for et Jordfald, hvorved ikke alene Præstegaardens
Huse, men og Kirken vilde staae Fare for at gaae i
Løbet. Denne Formodning stadfæstes deraf, at andre
Steder ved Elve-Bredden, hvor de største Jordfald
skeer, saasom ved Sand og Hage, der ere lige saa-
danne Vand-Aarer i Grunden som her. See derom
§ 4.2. Efter Hr. Deichmans Beretning, Kiøbenh.
Selsk. Skrifter XI Side 173 skal 1623 den 24de
Martii, gandske nyelig for Opdagelsen af Kongsberg
Sølv-Værk et hæftig Jordskielv være fornummet i
denne Egn, og efter hans Formodning skal derved
meget af den Ertz være løsrevet, som siden blev op-
daget. Af en gammel Bog, kaldet Geologia Nor-
vegica, skreven af Michel Pedersen Escholt, og
trykt i Christiania 1657 *), sees, at et merkeloigt Jord-
skielv indtraf den 24de April 1657, som strækkede sig
imellem Norden og Sønden, af Østerdalen, Sollør,
Hedemarken, Toten, Valders, Ringerige, Øvre-og
Nedre Romerige, saa langs ned ad Landet og All-
Vigen igiennem mod Bahuus over 40 Mile, item fra
de Svenske Grændser, som ligge Østen for Norge,

*) Den er mig foræret af Hr. Justits-Raad Essendrop, og
       gaaer ud paa at vise Jordskielvs naturlige Aarsager og
       Betydninger, hvilke sidste Autor søger med adskillige
       Exempler af Historien at oplyse og stadfæste.