Jacob Nicolai Wilse:
Reise-Iagttagelser i nogle af de nordiske Lande
s.97-122

 
 
pag.97
pag.98
pag.99
pag.100
pag.101
pag.102
pag.103
pag.104
pag.105
pag.106
pag.107
pag.108
pag.109
pag.110
pag.111
pag.112
pag.113
pag.114
pag.115
pag.116
pag.117
pag.118
pag.119
pag.120
pag.121
pag.122

ke Træk især af Nordenvind langs Drams-El-
ven. Den 1ste Jan. 1782 viste det Reaumurske
Thermometer her 29 1/2 Grad under 0, men hos
mig paa Spydeberg kuns 26 Grader. Varmen
er og stærkere paa de Steder, som ligge under
de syndre Fieldsider. Før Nytaar tøer det sæd-
vanlig til Fields her, da i Dalen er en vedhol-
dende Frost, men siden forholder det sig tvert-
imod. Det øverste af Bergene bestaaer i en
grov Granit; af den meest grovkornige har man
nylig hugget Qværnsteene. De mindre Klip-
per i det lave bestaae af Kalksteen, og samme
Steenart bedækker ofte Fødderne af Granit-
Bergene, deri findes mange Petrefacta og
Aftryk. Ellers give og mange Steds de samme
Skiver-Arter, som ved Christiania, hvoraf
Skalbierget tiener skiønt til Veienes Forbedring.
og ved Fossesholm ere Schiftus Scriptura
atra, som nyttes til Sværte. Af den her
værende Berg-Kiesel bruges til Glas-Smelt-
ning og til Kobolt-Værket i Modum. Kobolt
gives her og: af ringere Steenart Porphyr
Jaspis, men fremfor alt Trap. I Skara-Gru-
ben gives Guld og Sølv, egentlig er den kuns
dreven paa Sølv, men saa tit de sølvhaltige
Spathgange overskiæres af Qvarz, bliver Søl-
vet guldhaltig, saa at 1 Mark Erz holder 10