Jacob Nicolai Wilse:
Reise-Iagttagelser i nogle af de nordiske Lande
s.97-122

 
 
pag.97
pag.98
pag.99
pag.100
pag.101
pag.102
pag.103
pag.104
pag.105
pag.106
pag.107
pag.108
pag.109
pag.110
pag.111
pag.112
pag.113
pag.114
pag.115
pag.116
pag.117
pag.118
pag.119
pag.120
pag.121
pag.122

I Agerdyrkningen beflitter man sig meest
paa Engen for de mange Hestes Skyld, de
udmagrede Enge besaaer man tre Aar med Hav-
re, derpaa giødsles, og saaes to Aar Byg,
hvorefter de igien udlægges til Enge. Rug
avler man kuns lidet af, helst da man, forme-
delst den megen Færsel baade Sommer og Vin-
ter, samler kuns liden Giødsel; dog saaes noget
lidet Rug saavelsom Hvede af alle, og ligesaa
Liin. Det er en Fordeel her, at Sæden,
uden paa nogle faa høitbeliggende Gaarde, al-
drig bortfryser, og at Græs samt andet Ukrud
er sielden i Aarene; det herværende tørre Leer-
og Sand-Jord giør vel meget hertil. Humle-
Haver ere paa de fleste Steder, men ingen giør
sig ret Flid dermed. Da Hestene ei tillade at
holde mange Fæe-Kreature, maae de fleste
Bønder kiøbe Slagteqvæg om Høsten. Med
Havedyrkning er man ei kommet saavidt som i
visse andre Sogne, saasom i Lier, hvad Træe-
Frugter anbelangert, derimod legger man sig
mere Vind paa Jord-Frugter. Eger-Præste-
gaard er anseelig, da Herr Professoren forsik-
krer, at dens Eiendeles hele Omkreds udgiøre
to Mile, saa at Indhægningerne udgiøre en
Længde af 25 000 Alen, dertil ligge 24 Pladse;
saa stor og vidtløftig Jordebrug tillader Bru-