Jacob Nicolai Wilse:
Reise-Iagttagelser i nogle af de nordiske Lande
s.97-122

 
 
pag.97
pag.98
pag.99
pag.100
pag.101
pag.102
pag.103
pag.104
pag.105
pag.106
pag.107
pag.108
pag.109
pag.110
pag.111
pag.112
pag.113
pag.114
pag.115
pag.116
pag.117
pag.118
pag.119
pag.120
pag.121
pag.122

geren ikke at oversee alt, især naar han er Em-
bedsmand eller har meget andet at bestille, føl-
gelig giver ved slet Behandling ikke større For-
deel end et lidet, men udkræver dog langt større
Bekostning baade med Arbeidsfolk og Heste;
Professoren siger, det var derfor at ønske, at
saa vidtløftige Præstegaarde kunde overlades til
Forpagtere paa Livstid, hvortil maatte søges
Kongelig Tilladelse, at den efterkommende Præst
ei skulde ophæve Contracten. Dette maae staae
ved sit Værd, hvor Præstegaarden er saa stor,
og Pladsene ere saa mange; men det var vel
ei raadelig ihenseende til de maadelige, og som
have faa Pladser. F.E. en Præstegaard,
hvor der er kuns 3 Pladse, og man maae pro-
cedere om den største, fordi Formanden uden
Trang og Kongelig Tilladelse kan have bortbyx-
let den paa Huusmandens og hans Enkes Livs-
tid, Efterkommerne i Embedet til Fornærmelse.
Til Præstegaarden her er en smuk nærliggende
Fyrre-Skov i en sandig Slette, om hvilken der
berettes, at den var opvoxen, efterat den der
forhen staaende Gran-Skov var udhuggen, end
meer, at der før den Granskov atter forhen stod
Fyrreskov og saa vexelviis.