Jacob Nicolai Wilse:
Reise-Iagttagelser i nogle af de nordiske Lande
s.97-122

 
 
pag.97
pag.98
pag.99
pag.100
pag.101
pag.102
pag.103
pag.104
pag.105
pag.106
pag.107
pag.108
pag.109
pag.110
pag.111
pag.112
pag.113
pag.114
pag.115
pag.116
pag.117
pag.118
pag.119
pag.120
pag.121
pag.122

sindstive større, og mindre Skrifter og Afhand-
linger har han udgivet. Ihenseende til hans
egen Flid og korte Ophold ved Academiet, kan
man regne ham blant vore Autodidoctos, som
selv have dannet sig og udviklet deres naturlige
Talenter, og man skal see, at vore største Ge-
nier just have været saadanne, hvor kommer
det sig, da vi have et saa stort og rigt Univer-
sitet? Maaskee den Afsondring fra den større
Verdens Adspredelser og Flidens Ansporelse just
ved Vanskelighederne giør meget dertil. Hr.
Professor Strøm har og, da han ingen Børn
har (thi en Stedsøn, som gav sig til det Mili-
taire, er forlængst kommen til sin Bestemmelse)
desmere Tid til at opofre Videnskaberne; jeg veed
af Erfarenhed, hvad Tid Børn, dem man selv
nødes til at informere, udfordre til Opdragelse.
Han nytter stedse Tiden, som en Skat, den
især bør giøre den høieste Regnskab for, som
besidde Talent frem for andre. Hans Tæn-
kemaades Overeenstemmelse med min egen, har
uden Tvivl virket vort Venskab, da blot Om-
gang og Kiendskab sikrer det sædvanlige. Hr.
Professorens Væsen contrasterer meget med det
fripostige, suffisante, myndige og alting strax
deciderende Væsen, som de oftest veed best at
give sig, der lidet har lært, intet arbeider, uden
hvad der er høi Pligt, og som giver haandgri-