Jacob Nicolai Wilse:
Reise-Iagttagelser i nogle af de nordiske Lande
s.97-122

 
 
pag.97
pag.98
pag.99
pag.100
pag.101
pag.102
pag.103
pag.104
pag.105
pag.106
pag.107
pag.108
pag.109
pag.110
pag.111
pag.112
pag.113
pag.114
pag.115
pag.116
pag.117
pag.118
pag.119
pag.120
pag.121
pag.122

reisende) lige til Himmelen. Huse og Gaar-
de, hvoraf de fleste lysede med røde Tage, som
de omgivende Enge, Marke og Lunde forhøie-
de med deres forskiellige grønt, laae nær og læn-
gere fra Veien, hvilken sidste paa begge Sider
indhegnedes af Gierder, meest opførte af Bag-
honer eller de yderste Bord af Stokkene, tagne
af Barkekantene. Veien oplivedes af de man-
ge Reisende, hvoriblant og en Dame, ridende
ikke i Tværsdalen, men paa det Slags Fruen-
timmer-Sadler, hvor man skal kaste det høire
Been om en udstaaende Sadelknap, og støtter
det venstre i en Stigbøile. Paa den Maade er
den Ridende mere utvungen, og kan mere see
lige for sig, men falder Hesten, er Faldet des-
farligere. Det er derfor sært, at Fruentim-
mer ikke sidde som Mandfolk, da Dragten
dog ei behøves at være Cavaliermæssig; men
Moden! Jeg Reiste siden engang til Vands
fra Eger til Drammen, da Professor Strøm
geleidede mig til Møllenhof, hvor jeg med ham
besøgte den patriotiske og mechaniske Professor
Godberg Poulsen, en Flensborger, ikke af det
sædvanllige Slags, som reiste til Norge for at
handle paa Flensborgviis; men for at øve sin
Machanik til Norges Opkomst, da han allerede
i Aaret 1751 blev forskreven; hans Fortiene-