Salve & Vale - Prisca & Nova Egerana,

av Christian Grawe, 1744

 
 
SALVE & VALE
PRISCA & NOVA EGERANA
 
Nyt og Gammelt,
Velkomst og Afskeed
til og fra Eeger Lehn,
Den Allerdurchleuchtigste, Stormægtigste
Arve Konge og Herre
Kong Frideric
den Femte,
Konge til Dannemark og Norge
de Venders og Gothers, Hertug udi
Schleswig, Holsteen, Stormarn og Delmenhorst.
Paa Deris Majestætis Reise igiennem
Eeger til Kongsberg ved Capelle-Backen denne
Side Hougsunds Færgestæd 1749.
Med
de allerinderligste og ivrigste Forbønner,
dybeste og dyrebareste Ønsker,
udi
Et frimodig Haab af vedvarende Naade
og
allerdybeste taknemmelig Hiertens Underdanighed
offerered af
Christian Grawe,
Sogne-Præst til Eeger,
Profess. Antiqv. ved Kiøbenh. Univers.
og Medlem i det Kongel. Danske Selskab.
 
 
Stormægtig' Konger skal stormodig imodtages,
Stormodig meenes vel af Konger ej fordrages,
For Deris Majestet og laante Himmel Magt,
De store med de smaa bør være Fode-lagt.
 
Jeg ved Stormodighed Frimodighed kuns meener (a)
Ej dristig Næsviished med spente Halse-seener, (b)
Ak nej! som Herren selv dem liider ej mod sig,
Saa ej mod Billedet en Konge hannem liig.
 
Stormodig kalder jeg Stormægtig Arve-Herre
Moed, Troeskab, Dapperhed, og hvad som giver Ære,
Den egen Caracteer Dan Kongen Norge gav, (c)
Og Hierte følger med hver Nordmand til hans Grav.
 
Stormægtig' Konger skal stormodig imodtages,
Det fæle feje Sind og Hyklerie maa jages
Fra Kongens Aasiun bort som noget eget har,
Mod saadant givet sig Mod-mandig, giev og rar. (d)
 
Naar Solen triner frem op over Jordens stygge,
Da maa Frygt, Natte-kuld og mørke Dunster rygge.
Nat-uglen packe sig og Gasten (e) under Steen,
Thi Soelen falder dem for herlig, sterk og reen.
 
Da maa de feye Dyr, som fremmet Ax har gnaget,
Ulv, Goupe (f) snedig Ræv, paa fremmet Grund har jaget
Kleinmodig packe sig, bortskuule udi Vraa, (g)
Igien uskyldig Lam hos Hyrden modig gaa.
 
Sligt er det store Moed Monarchen skal modtage,
Om hand fra Sviinesund til Wardø ville drage,
Slig er vor Tapperhed, slig er det store Moed,
I Støvet krybe skal ved Danner Kongens Foed.
 
Hvor Faderen ej er hos Børnene selv hiemme,
Vil hver til Bussemand sig giøre og dem skremme, (*)
Nu snart som Dødning fæl, som Engel hvid og sort,
Enhver paa sin Maneer dem skræcke igien bort. (h)
 
Saa snart som Faderen igien i Stuen træder,
Stormodig Børnene fremspringer, leer og græder,
Saa lidet som det er, saa stort det være skal,
Slet ingen være vil til sidst i deris Tal.
 
Velsignede Monarch! Lifsalig Lande-Fader!
Jeg denne Lignelse som u-afgiordt forlader,
Min Mening den er god, men Poesien slet,
Skiønt Gejsten er kun sløv er Meningen dog ret.
 
Det er saa mange Ting mig Stymper staar for hovet,
Jeg skriver just som den der drømmet har og sovet,
Jeg gnier Øjnene, mig Soelen deri skiær,
Nu den i Løvens Tegn mod Norder Polen er.
 
Jeg udaf Glæde er mod Kongens Kommet stræcket
Og snart at sige som lidt alt for haftig væcket,
Thi hvad Bevægelse selv Glæde kand formaa,
Mand af hver Norsk Gesicht i denne Tid kand spaa.
 
Det er som Hiertet i hver Nordmand skulle smelte,
Og Glæde-strømmen ud af Øje-steenet velte,
Sligt ingen undre kand, naar hand faar Kongen see
Selv Diamanten blev for denne Soel som Snee.
 
Jeg med den Almue-Flok Gud mig for to Aar siden
Betroede som Præst, at lære Naade-Tiiden
Blant andre møder her og falder dig til Fod,
Vor Norges Trygesøn og Danmarks Eje-god.
 
Velkommen raaber jeg med Kandmand og hver Bonde,
Velkommen siunger her Hyrdinden udi Lunde,
Den moedige Soldat Parade giør paa Land,
Selv Laxen springer op af Glæde udi Strand (i)
 
Som Antiqvarius der gamle Ting opleder,
Som Præst der hver dag got fra Gud til KOngens heder
Jeg allerydmygst vil fremtrine om jeg maa.
At sige hvad jeg veed, at bede ligesaa.
 
At sige hvad jeg veed fra Heden hou og Minde,
Om hvad fra Pave-Tiid mand kand paa Eger finde,
Om hvad som denne Dag merkværdig er at see,
Strax efter skal min Bøn i Aand og Andagt skee.
 
Her seer Monarchen først den Elv Kong Magnus frede
Som fra sit eget bort lod Opsloe Klerker æde, (k)
Den feede Eeger Lax til Dypviig skulle gaa
Paa det de fine Mænd den ene kunde faa.
 
Hernest ved bredden hvor man først paa Landet trædet
Et Stæd ved Vejen er Cappelle-Backen heder, (l)
Kong Hagen bygde der Sanct Lauritz fordum Huus,
Skiønt deraf neppe nu man seer det mindste Grus.
 
Paa venstre Haand her fra Glas-Pusteriet ligger,
Som ofte kummerlig for daglig Næring tigger.
Der blæses Glas af Kalk, Salpeter-gifft og Sand,
Hver ærlig Patriot saae det i bedre Stand.
 
Fra nyt til gammelt hen jeg Kongen atter fører,
til Eeger Kirke som en smuk Parade giører,
Af huggen Steen med Spiir og Peders Nøgle par,
Fordi Modell der til af Paven skicket var. (m)
 
Blant Kirkens rare Ting man en Chor-kaabe merker
Saa stor, saa riig af Guld, som nogensinde Klerker
Paa nogen Erke-Bisp i Pavedømmet bandt,
Som ej at undre er, thi det er vist og sandt,
 
At Opsloe Bisper var til Eeger Sogne-Herrer,
Som gammel Perme-Brev endnu forvaret lærer,
Der siger os Herr Svend Vicarius kun var (n)
Da hand for Opsloe Bisp Aars Renterne opbar.
 
For Vores Alebast og Marmor Alter Tafle
To Lyse stager staar mod Kirkens Østre Gafle
Dem Dorthe Urne gav, som boede før paa Semb (o)
For Owe Giedde hun fra Indien fik hiem.
 
Peer Basse før til Foss og Inger Gyldenløwe
Lod deris døde Been ved Alter Foden tøve
I Sølv beslagen Skrin, Liig-kiste som var rar, (*)
Hans Basse ligesaa som Norges Cantzler var.
 
Hun gamle Guro Green hvis Liig var balsameret, (p)
I Sacrestiet laae før længe ufortæret,
Til sidst man hende tog med skrumpen Hud og Haar
Fra de Nysgierige, og stak i sorten Jord.
 
Vi som paa sletten Vold nu udaf Kirken træder,
Seer giennem grønnen Lund toe gamle Herre-sæder
Den første kaldes Semb, og som man sige vil (q)
Fra Herr Svend Basse først falt Norges Konge til, (r)
 
Derpaa Kong CHRISTIAN den fierde og den store
Har ofte holdet Huus, som mand endnu kand spore
Af Konge-Brevene daterede fra Semb (s)
Som Kongens egen Gaard og korte Norske hjem.
 
Et andet Fossesholm hin Side og udkiger
Af Elven som forbi denne Side sniger
Den Rigens Cantzler Hans Basse hørde til,
Men Schielbred tvertimod, Frue Skake siges vil.
 
For oven Schielbred er paa Fieldene en Setter,
I Hartwig Hvitfelts Tiid jeg mindes icke retter (u)
End der Sølv-grubber var, som gave god Product,
Men nu for riigere indstilte er og lukt.
 
Slig Skiæbne haft og har hos os to andre Stæder
Paa Eger begge to, den eene Gravdal heeder
Der sees kiendelig Ertz, Grubbe, Dam og Stok,
Med meere til Beviis og det er Vidne nok.
 
At der i fordum-Tiid et prægtig Verk har været,
Skiønt alting der er nu af Aar og Ælde tæret.
Det andet Bingen er hvor mand for nogle Aar
En Drive-Lænke fandt vel syttig Alen stor. (v)
 
Hvad Herren der igien vil efterdags skal findes
Det staar til ham ved hvem al Ertz og Rigdom vindes
Jeg veed ej hvor det er, hvorfra jeg Haabet faar
Lad andre mig belee, jeg dierveligen spaaer:
 
Eengang udi hvis Tiid det ellers er og bliver;
Jeg vist forsickret er i Norge Herren giver
Een stor Velsignelse af Jordens dyre Skatt
Op fra sin dybe gang den rige Bierge Natt. (w)
 
For Lyset komme skal i Danner-Kongens giemme
Naar Skoven siger nej skal Biergene istemme (x)
Glüch auf, nu er vor Tiid, hvo tænkte vel derpaa,
Saa megen Fedme i det mavre Norge laa.
 
Rejs nu Stormægtigste! med denne Trøst fra Eger
Op til det Konge Bierg hvor man paa Mynten preger
Dit Konge Billede, dog viid udi hver Bryst
Din Dyd og Minde er udgravet og indtrykt.
 
Der Gottes Mildigkeit med Engel Grus modtager (y)
Vor Nordens Salomon, og mange Gottes Gaber
Frembringer ham i haand Gediegen for hans Fod
Som Segen Gottes hiem til Nordens Dannebod.
 
Hvis Segen Gottes er just die beständig Liebe,
Til hvilken Himlen selv Glüch auf bestandig give, (z)
Saa fattes icke Ertz til Danner Kongens Stoel,
Men den bliv Nagle fast saa længe skinner Soel.
 
Nep havde Soelen sig om Firmamentet drejet,
Nep tænkte mand sin Skat Fortuna fik af vejet (a)
Til Kongen før hand stod tilbage i vor Bøyd
Fra Heyer til Hopmand med alle vel fornøyd.
 
Som effter raabte ham af Hierte, Brust og strube,
Saalænge der er Berg Ertz, Kunstverk, gang og grube
Skal Mynten aldrig staa i Mangel af vor Fliid,
Men vi skal boere os ind til en gylden Tiid.
 
Gud giøre Kongens Hus, som store Jonas Knude (b)
Bestandig, høj og riig, holdt Døden længe ude,
Kald Ære, Lycke, Liv, kald Himlen selv der ind,
Lad Kongen Aar for Aar see sin LOVISE tr... (c)
 
Her Eeger Bonden paa sit Klocker Echo giver
Amen! Gud høre det, gid Kongens Stamme bliver
Saa herlig, høj og bred, at Norge, Dannemark,
Monarchen kalde maa en Nordens Patriarch!
 
Livsalig Konge! holt, nu har de andre talet,
Hver Fugel af sit Neb, har siunget som befalet,
Tillad mig nok et Ord, jeg søger icke Brød,
Ej større Ære-stand, men Tak for hvad jeg nød.
 
Mit Ønske eene er, jeg efter Lov maa nyde (*)
Af de Formuende hvad som de bør at yde,
Naar jeg giør hvad jeg bør, min Løn jeg da maa see
Ej Jordferds Koe (d), ej Ost, Smør Reye (*), Puuse-Fæe (e)
 
Nej Allernaadigste! Jeg over dig vil lyse
Herrens Velsignelse, nu alle som vil gyse
Ved denne Afskeeds Suk med megen Længsels vee
Naar skal vi Dig igjen Kong FRIDERICH faa see.
 
Herren velsigne Dig! Du fromme Landsens Fader,
Herren bevare Dig! gid intet ont Dig skader,
Herren sit Ansigts Lys lad skinne over Dig!
Herren sit Aasiun løfft paa Kongen mildelig.
 
Guds Engle følge Dig hvor du i Norge farer,
Hand Dig paa Dofre Field og Kringelen bevarer,
Gid Klippens haarde Steen maa blive Pude blød
Paa Vejen for din Fod, og vogte sig fra Stød.
 
Gid Himlens Firmament Dit milde Aasyn ligner,
Og Dig som alle Du med Naade-straaler signer,
Gid Himmel, Jord og Luft, gid strøme, Flod og vand
Som Guther (f) staa for Dig Du Norges Odelsmand (g)
 
GUD lad sit Himmel-Lys Din Salvet Isse gylde!
Gud Hierte-varme Dig, med Gunst og Nadde fylde
Mod Dine fødes Faar det Norske Arve-Folk,
Gud i Dit Konge Bryst selv være vores Tolk.
 
Gud lad Dig see igjen med Glæde Din Lovise,
Og Elskovs Manna sød paa Hendes Læber spiise,
Gid Hun i hvem mand Dyd og Carolinam seer (h)
Maa Hende overgaa i Frugtbarhed meer.
 
Gud lade Dig igien paa Christiansborg trycke
Printz CHRISTIAN til Dit Bryst, med Glæde, Kys og Lycke,
Gid Du Princesserne og Arve-Huuset seer,
Saa-alting over alt, der spiller og der leer.
 
Saa reis i Herrens Navn, ach! glem dog aldrig NORGE
O! Herrens Salvede! hvor vil vi alle sørge!
Hvor kort vor Glæde var, ach! Reiser Du nu hen,
GUD Fader signe Dig! ach! kom dog snart igien.
 
E! see her nu igien, jeg hører een at raabe,
Om jeg seer rettelig paa Kappe, Hætte, Kaabe;
Da er det vist ud af Laurentii Convent, (i)
Med dette Munche Vers ned fra Capellet sendt:
 
O! Rex dulcissime! cur abeas a nobis,
Occellis flentibus hoc, Deus sit cum vobis?
Exclamo langvidus O! sol qvo fugias
Cur nunc Norvegia Cantabit Vesperas. (*)
 
Ah! Rex Svavissime! Norvegiam reveré
Tu facis abiens desiderantem flere,
Ah! sta præclare Sol! Ah! sta in Hibeon,
In aura paululum Arctoi Ajalon. (k)
 
Sed qvid! Tithonia tu conjux es LOVISA
Pura magnetica clamemus ite Missa! (l)
At fi Opigena vocetur adjuvans! (m)
Posthac subridens tunc missabi gratulans (n).
 
a) Jeg bruger her et Ord efter den Forklaring Hug. Cabowil. udi hans Eth. polit. pag 27, giører derover: Principes magnanimi semper fuere Osores pusillanimatais, magnani, mitas ideo in alio respectu qvoadsubditos est intrepida animi, obedientiæ, & Conscientiæ rectæ præsentia ingestibus ex verbis etiam Submissioribus.
   
b) Esai. 16
   
c) Skue-Penge som 1704 blev slagen paa Kongsberg.
   
d) Sapientia faciem bominis illustrem reddit, Eccles. C 8, Det kand ellers siiges om vores Monarch, som Leven. Klaw. skriver om Persiske Ismael Sophi ad Leon: Ep. X, Ad maximarum virtutum cumulum pulcherimo naturæ mu-nere decora facies accedis magnanimo digna Regiorenamq. roseo radiantibus occulis ex qvod antiqvum, apud Persas regiæ stirpis insigne est adunco Naso illustriqve fasundiæ omnium oculos atqve animos capis.
   
e) Gasten kaldes en Natugle af overmaade Skrig og Størelse i de Norske Fielde.
   
f) Saa kaldes Lossen i Norge.
   
g) Har det fordum tilgaaet udi Norge, som Christ. Funecius skriver in Brev. histor.: Aliter se res in Norvegia habent, utpote non administrantur ad salutem populi, sed ad utiliratem Regentium, qvi ibi tenus bac fue re præter Reges, Da har visse Personer paa de Tider icke været saa betagne af Lyst Glæde Hierte-Længsel og Frimodighed efter og imod Kongernes Opkomst, som Kongens nuværende brave, store og troe Mænd. Norge, der længe siden har sucket med Poeten: Phosphore! redde Diem cur. gaudia nostra moraris, Og af Hiertet ønsket Monarchen Augusti Lycke:
O! nimium dilecte Deo! cuji militet æther Et conjurati veniunt ad Classica venti. Dette nogenledes givet paa Dansk: Ak! tøv ej længer Du livsalige Morgenstierne! Ej! skaff os frem det nu, den Dag vi seer saa gierne Paa hvilken Luft og Vand som et sig sammen svær, At skaffe os til Land, vor KONGE Hierte-kiær.
   
*) et Norsk Ord er det samme Ord som paa Dansk forfærde.
   
h) Atheister, Naturalister paa den ene Side. Hyklere, Qvækere og Separatister paa den anden Side ere retskaffene og rædelige Christne og Troendes fæleste Bussemænd, de første kommer udi deris Naturlige Skickelse saa sorte og formørkede som de ere, dog som Børnene pustendes med et lidet Fornuftes Brand i Munden, og som de med en udvortes liden godlidende Moralice og Redelighed søger at skiule deris forborgne Hierte-Had imod det som er gudeligt, og bærer Navn af Gud. Især som henhører til hands hellige Væsen, Forsiun og Retfærdighed, saa er det de gierne af alle andres Tanker og Hierter ja af Himmelen og alle Ting ville have Gudsofferet. Imidlertid for et siuns skyld skal de amusere sig med nogle saa naturlige Dyder udi et og andet som gode Borgere, hvilket dog altsammen kommer som Arbeide fra de Blindes Hænder uden Guds Aands Liv og Lys ureent, ilde samlet med foranderlig Skiebne u velsignet for Dagen; Det bliver en ævig Sandhed. Sanctus enim Sanctos facit & de lumine lumen Exoritur: nullus sit bonus absqve DEO, Prosp. in Sent. De andre som Hyklere, Separatister, Qvækere kommer ogsaa som Børnene der vil agere Busse-mænd med et Hyckelske Liig-lagen over Hovedet, for disse er gierne alle Ting udi vores Kirke (som her paa Jorden med Maanen alle Tider har sine Ufuldkommenheds Pletter) for sort, ringe og u-reent, alt hvad de som fornuftige Creaturer naturlig tænker, skal enten være Indskydelser af Gud eller Fristelse af Dievelen; udi Førstningen skal alt hvad de taler være tagen af Skriften, siden skal hvad de skriver og taler være lige saa gyldig som Skriften, paa det sidste naar Gud jverken vil føye deris daarlige Anslag eller opfylde deris dristige Løfter, Truseler og Tale-maader bliver de baade leede og kiede af Gud og Skriften, og som den dyrebare Sal. Dct. Spener siger om Bøhmisterne bliver ende-lig aabenbar Atheister, hvorfore ieg ellers har nævnet Qvækerne kommer deraf, at imellem 1735 og 1740 lod de en Mængde af deris Bøger fordanske, hemmelig indføre og udstrø her udi Norge. Efter at de Cølniske Jesuiter ligeledes ved en udstrød Piece kal-det: Tvende Nøgler til Himmelen, paa Tydsk og Dansk 1675 havde forsøgt deris Lycke. Vid. Monit. Epis. Røsing 1677.
   
i) Munster-Platzen for den anden Batallion af det Aggershuusiske Regiment er ved Hougsunds Elv hvor den beste Lax faaes paa Eeger.
   
k) Jeg har herom hafft Kong Magni Gave-og Forbuds Brev af Aar 1350, samme Brev jeg forleden Høst overlod Hr. Justice Raad Kleenfeldt og det Kongelige Danske Selskab, udi hvil-ket blant andet indes disse Ord: Udi Eeger Elven indtil Dypvig maa ingen bruge noget andet nyt Fiskerie end som udi forige 3de Kongers, Kong Hagen, Ingis og Sverres Tid har været, thi nu er hun given til Gud og den hellige Kirke.
   
l) Paa denne Backe har staaet et af de 14 Capeller, som Pave Clemens 1311 tillod Kong Hagen at bygge udi Pavens Brev kaldes den Kapellam S.Laurentii ad Aikarn Sund, og begynder samme Brev saaledes: Ad perpetuam rei memoriam merim Charis-simi Filii nostri, HAG. Reg. Norwg. illustris, qvibus idem Rex nostram & Apostolice sedis benevolentiam proseqvitur, ex poscunt, ut nos votis ipsius qvæ præsontim de fervore devoti-onis prodire tonspicimus favorabiliter annuamus Cum igitur 14 Capelles hibeat fundatus Ec.
   
m) Paa denne Kirke har alle Tider paa Taarnet, som er prydet med en høi Blytæcket Spiir været 2de Nøgler Kaars-viis malede over Dørren, og siges at Kirkens Modell var kommen fra Rom indviet af Paven. Disse Modeller bleve i gamle Tider forvarede ved Kirkerne og kaldte i Pave-Tiiderne: Cap sæ & Capella, Ekkebardus beviiser hvad ieg siger in Cass. S.Gall. Capt. erat illud capsa solide aurea, in formam Capella creatu, Evodius de mir S.Steph. taler ogsaa om saadan Capella argentea in qva erat reliqviarum portio, Jeg har læst en gammel Kirke Inven-tarium, hvorudi nævnes et Guds Legems Huus, som var Chris-met udi Rom og var Kirkens Model; Saadan en Kirke Model giort af Kaabber og rigelig forgyldt, blev funden da mand for nogle Aar siden ville reparere Watenaas Kirke udi Sigdahl, den blev mig forleden Aar overladt af Stædets Sogne-Præst Hr. Niels Bernhoft, som baade er en Skiønnere og Elskere af Fædernelandes Antiqviteter, samme har jeg en Medlem henlagt iblandt det Danske Sælskabs Antiqviteter hvor det nu er at see.
   
n) Udi et Perme Brev liggendes paa Gaarden Ryg her udi Sognet af 1309 er Begyndelsen denne: Jeg Svend Reyersen Bisco-pens Vicarius paa Eikar etc.
   
o) Til Kirken hører Fru Dorthe Urne som var forlovet med Hr. Ove Giedde medens hand var paa Reisen til Indien, givet et par me-get store og anseelige Lyse-stager til Tak og Ihukommelse for hands lyckelige Hiemkomst, som sees af følgende Vers paa Lyse-stagerne er indgravne ligesom de her indføres: Qvem sibi Bostropius Danorum nobile germen, Spem Patriæ Danorum Tomropioqve tulit, India qvem primum Danorum vidit Owenus Giedde gravi Regis nomine Præses emt. Dorotheæ Urne absens, fuit expectatio præsens Dilitiæ hos fausto Sydere lectus habet Hunc via longa redevivum Patria lumen Munera magnificum, hæc munera munificum.
   
*) Mand har befunden i Begravelsen Kisterne har været Sølvbeslagne.
   
p) Een gammel Frues balsomerede Legem, som boede paa Horgen.
   
q) Semb kaldtes egentlig ellers Sedemb, ligesom andre store Gaarder fordum og Herre-sæder i Norge, Semb ved Bergen, Sedemb ved Tønsberg, er nu kaldet Jarlsberg.
   
r) Det var den Svend Basse som en mægtig og anseelig Mand blev forviist Norge af Kong Haagen 1370, og blev denne Straff paalagt, at hvo som huusede ham skulle være liige Landflygtighed underkast, dog vides hands Forseelse icke Snor Sturl. pag.848.
   
s) Paa denne som en Kongs-Gaard, der har hafft sit underliggende Eeger-Lehn og egen befalende Lehns-Herre, finder mand ad-skillige Konge-breve daterede, siden blev den af Kong Christian den Fierde givet Hanibal Seested, da hand igien maatte over-lade det til Kronen, blev det solgt til Gabriel Marsilies, fra hands Arvinger til Obriste Lieutenant Richelieu, fra hands Arvinger er Godset bleven adspredet og bortsolgt, og Hoved-Gaarden endelig bleven til en Bonde-gaard.
   
t) Paa Fossesholm som udi 7 Aars Fejden var i lang Tid af Fienden beskudt, siden mest opbrændt, har boet Hans og Peder Basse, den første har været Høvids-Mand paa Aggershuus, den anden Canceler i Norge. Schielbred Herre-gaard har fordum til-hørt Frue Bente Skake Hartvig Hvitfelds.
   
u) 1645, derom taler Arent Berentsøn udi hands Danmarks og Norges Herlighed pag.276.
   
v) Udi Bingen som er en liden Field Bøygd yderst i Sognet, er et gammelt Sagn, at der skal have været stor Rigdom; vist nok er det, at der findes paa de 3de Stæder Kudera effter smaa Befæstninger, og at der for 20 Aar siden, ved Gaarden Holte blev funden under Maasen omkring en stor Birke-Roed en Lænke 70 Alen lang, samme Lænke blev siden byttet paa Arve-skifte, dog er et stycke endnu tilbage, som skal hænge udi Sacher-huuset paa Sølv-gruben Winnord; baade der og andre stæder omkring lader den Muntre og u-trættelige Berg-Hopmand Stukenbrok endnu Aarlig Ertz-gange søge og effterlede.
   
w) Natten er effter Bergs Tale-maade de rige Ertzgange i Dybet.
   
x) Glüch auf! er en sædvanlig Berg-skaale.
   
y) Gottes Mildigkeit, Engel Grus, Salamon, Gottes Gabe, Segen Gottes, Bestandige Liebe, ere de fornemmeste Sølv Grubers Navne paa Kongsberg.
   
z) Glüch auf! er den for om meldte daglige og fornemmeste Berg-skaale og Hilsen.
   
a) Fortuna er en Grubbes Navn.
   
b) Jonas Knude er det største og højeste Bierg oven for Kongsberg.
   
c) Bergs-folkene ere oprigtige, enfoldige og troskyldige, i visse Til-fælde kand de icke give alle deris Ord beskrevne. Udi deris Embede har de Finnens Ønske:
Anni jubma la andemista caden keden candamista : Gud giv os med en Haand saa vil vi igien gived med tvende.
   
*) For en alvorlig og fredelig Lærere imod hvis Natur Studia og Embede det er med Lovmaal og Rætter-gang at ud-procedere sine Indkomster hos de af Tilhørerne, som meene, at Høytids Offeret i sær er noget de kand give og lade blive efter eget Be-hag, er det meget tungt, af andre hand skal pensionere til, før og ved Aarets Udgang, at høre: Betal mig det du er mig skyldig, naar hand derimod til mange Uskiønsomme skal udrecke Haanden og siige som Bettel-Muncken fordum:
Estote misericordes panem propter Deum.
   
d) Hvad Jordefærds Koe er sees klarlig udi Biscop Østens Brev til Almuen i Tellemarken, dateret Giembsøe Kloster vig. Mart. 1495 Jubemus ut unus qvis qve Pastor pro officio sepulturæ conten-tus sit vacca & vacca pretio, pro funere infantis III, ann. nemo Pastori neget unum & dimid Buty. pro Inf. II an. Unum lisp.
   
*) Er en liden Tiende af Smør, som paa visse Stæder gives Præ-sterne i Norge.
   
e) Puuse-Fæe, som dette Ord har sin Derivation af fremmet Sprog maa vi ogsaa fra deris fremedes Skriffter derpaa have Oplysning, fra Engelland er denne gamle Geistlige Rettighed med meget andet indkommen i Norge. De gamle Engelske Skribenter kalder det Marchet contracte pro Marryscatt, nu kaldes det Maritugium, pucellagium, pucilagium, en Skatt som unge Jomfruer skulle give før de maatte gifftis, hvilken de Catholske Geistlige ligesom andre fleere Regalia paa de Tiider har tilsne-get sig. Udi gamle Engelske Love seer mand Taxten paa dette Puuse Fæe fra den høyeste til den laveste, saasom: Maritugium Regine & filiæ comnis 12 vaccæ, filiæ Dni duæ vaccæ, filiæ liberi una vacca, filiæ inferiorioris duo Capreoli vid. Lex. Reg. Maj. libro Cap.31.
   
f) Guth er det samme som det Ord Een Gothe eller Normand, det var fordum et Æres Navn og Caracteer paa en brav Karl, hand blev kaldet en brave Gothe eller en brav Guth som vi nu siger; Jeg veed vel endeel Svenske Scribentere vil giøre os denne Titul disputeerlig, til Beviis mod dem og Forklaring paa hvad jeg skriver, vil jeg alleene frembringe de Engelske Loves Tale-maader: Guthi cum veniunt accipi debent & protege in Regno sicut conjurati Fratres, Siden derefter Idem Nor-vigenses prædicci debent nobis cum habitare & manere in Regno sicut proprii cives, vid. Lex. Sanct Edward Confess. Cap.35
   
g) Oddel, dette Ord har voris Ant.qvarii paa adskillige maader forklaret, som de gamle Normaniske Love giver os Oplysning i mange Ting, saa ogsaa i dette, Author Antiq. Brit. Norm. Cap.31 kalder det Ouvdeleum, Oudalium, nu Ovdel og Ofdeal Afdeeling af Fædres Gods med Aasædet, som skulle temp. Migrat. Gentium, naar de Norske som Harald Sigurssøn Brynolf Elophant Sigvard Jorsalafar etc. tiente til Orlogs Udenlands staa dem til Løsning og gode reede naar de igien hiemkomme, denne Oddels Rættighed giver Normanden een daglig Materia litis, saa kunde dog alle dubias i denne Casu ved nøgle saa Loca topica juris afgiøres. Gud maa vide hvad det er for en Anonymus eller rettere at sige, Galning, den eller kloge Gramondus udi hands Hist. Gall. pag.64 fremfører som Author for dette u-rimelige Indfald: prostant in curia romana acta probantia exqvibus patet feuda Apostolicæ sedis esse Regna Norwegiæ & Daniæ & c. Jeg finder ellers Kong Magnus Hagensøn i Norge har forstaaet den Sag langt ander-ledes udi et Instrument oprettet imellem ham og Erch. Bisp. Johannes, Pav. leg. Dat. Tonsberg vig. Diarent 1277. Det kand med bedre føye appliceris paa vores, hvad Gramondus skriver om de Franske Konger: Unus inter Reges Christianis-simus jure suo regnat, unus imediate Deo debet qvod Rex est, usqve adeo ut neminem in term autorem cognoscat. pag.65.
   
h) Hvilken en rar Christendoms Exempel den høysalige Store Britaniske Dronning vores allerdyrebareste Dronnings Frue Moder Dronning Carolina haver været kand slutes af de effterfølgende Blomster ved adskillige Poeter er strøde paa Hendes Majst. Grav.
Ex Epitaphio, Amore Dei & virtutis unice capta oculo iretor to Seqvens qvo fas & gloria duxerunt.
Sam. Sted, Anglia te ploraus desiderat optima Mater, Ereptam o! nostri decus & solatia cæli.
J.Tousey, Ce qu elle eut de mortel, se clipse a notre vue, Sa memoire pourtant parmi nos restera, La gloire de la qvelle, elle estoit revetue Aux plus grands de Chasqve age un Exemple sera.
Rich. Berang, Who scall now lend to want the pitying Ear Who wipe from vidous Ejes, to falling tear The help less orphans liw’d from her alone, And in the Rojal Mother found their own.
Paa Dansk lyder dette Vers saaledes: Hvo skal nu laane arme Folk et ynksom Øre? Hvo skal nu Taarene af Enkers Øyne tørre? Hver Hielpløs Faderløs og Moderløs forlegen I Landsens Moder fant en Moder for sin egen.
I sær kommer Richard Walvins Vers overeens med hvad jeg tilforn har skrevet. Samme Poet, endskiønt hand undertiden er lidet uagtsom i de Prosodiske Regler, har dog de rareste indfald exemp. gratia, Et cum posteritus CAROLINAM seire reqviret, Cernot in LOVISA qvæ CAROLINA fuit.
   
i) Sigter til den ommeldte Laurentii Capelle som fordum har staaet paa Backen ved Hougsund hvor mand overfarer fra Eeger.
   
*) Canere vespera, Cantare vesperas, kaldte Munckene fordum al Aften-Sang eller Qvælmesse her i Norge.
   
k) Josvæ 10, 12.
   
l) Ite Missa est, blev i Muncke-Tiiderne alle Tider raabt naar deris Messe og Guds Tieneste var endet.
   
m) Lucina, alias Opigena.
   
n) Missare, var en gammel Muncke-Phrase pro Canere Missam.