Samleren 1790,
side 341-352

 
 
pag.341
pag.342
pag.343
pag.344
pag.345
pag.346
pag.347
pag.348
pag.349
pag.350
pag.351
pag.352
ikke begaaer den Fejl, at bruge den forlænge til
Ager, førende den legges til Eng, da den siden
i lang Tid bær hverken Korn eller Høe, og imid-
lertid begroes med Skov og Krat igjen. Naar
jeg for Resten betragter de mange Rødninger,
som Tid efter anden foretages her i Landet, frem
for tilforn, begriber jeg slet ikke, hvad Grund
deres Mening kan have, som troe, at Landet
var bedre dyrket og beboet i gamle Dage end
det nu er. Lad dem end fremvise et og andet
tilforn beboet Sted, som nu ligger øde, er jeg
dog vist forsikret, at det ikke fortjener at sættes i
Sammenligning med det som i de senere Tider
er oprøddet; og hvad Folkemængden angaaer,
da vise jo de aarlige Fortegnelser over Fødte og
Døde, at den ikke af men tiltager kjendelig.
Det er ikke alene i Vindskibelighed med at ryd-
de og dyrke Jorden, vore Tider have Fortri-
net, men og i Maaden at dyrke og forbedre
den paa. Lad være Skovbrug, og Kjørsel
til Verkerne, endnu hindrer alt for Mange fra
at legge tilbørlig Vind paa Jordens Forbedring,
svækkes dog disse Fordomme efterhaanden ved de
gode Exempler, som stilles Almuen for Øjne af
en med bedre Forstand dreven Agerdyrkning, end
den tilforn brugelige. Og et saadant Exempel
gives paa denne Vej i Herr Kaptajn Koss, der