En søndag hos gamle Professor
Strøm paa Eker.

Af Maren Vinsnes.

Saalangt tilbage i Tiden at Parasoller vare en ukjendt Luxus
for Damerne i Norge, drog en ung Dame en Lørdag Eftermiddag
i Begyndelsen af Juni Maaned henad Veien fra Drammen til Eker
Præstegaard.
Hun kjørte ganske mageligt, men paa ingen Maade elegant,
i en bred grønmalet Karjol, der til Nød kunne have rummet to
Personer. Skjærmen var prydet med en liden Due af Jern, og
tvers over den var først fastspændt en stor, gul Voxdugs Paraply
og siden derpaa en stor, blaamalet Hatæske. Bagpaa Karjolen
var en kuffert fastsurret, og paa den sad Gutten, som kjørte
Hesten.
Damen, der sad indeni, var baade meget ung og meget smuk.
Hun var iført en gul Nankins Støvkaabe, en stor, bredskygget
gul Straahat, hvorfra et grønt Slør var slaaet tilside, skjønt Solen,
der nu stod lavt i Vest, nok kunde streife Damens smukke
røde Kinder og blænde de nøddebrun Øine. Hun lod dog ikke
til at bryde sig synderlig om det; thi hun saa sig omkring med
en vis nysgjerrig Speiden, betagen som det syntes af en urolig
Forventning.
Egnen, der bredte sig ud foran hende, var vel opdyrket og
bebygget, med mørkere Skygger af Skovholdt og haver ved de