Vidar 1889,
side 181-206

 
 
pag.181
pag.182
pag.183
pag.184
pag.185
pag.186
pag.187
pag.188
pag.189
pag.190
pag.191
pag.192
pag.193
pag.194
pag.195
pag.196
pag.197
pag.198
pag.199
pag.200
pag.201
pag.202
pag.203
pag.204
pag.205
pag.206

større Gaarde, der laa spredte udover Dalen. Den blaa, glit-
rende Drammenselv delte den i to ulige Dele.
Det lod dog ikke til, at hendes Øie fandt det, hun søgte:
thi med en halv misfornøiet Mine vendte hun sig om til Skyds-
gutten og sagde, at endnu kunde hun ikke opdage nogen Kirke-
taarn; de maatte dog snart nu vel være fremme. Gutten, der
nu gik af Karjolen, da de vare ved Foden af en længere, svagt
skraanende Bakke, svarede:
"Jo. da vi er nok snart framme; men først maa vi op a
Bakken, og saa et Stykke ner over, - og saa har vi Furumoa,
og saa skal vi over Exerserpladsen, og saa er vi der med en
Gang."
"Er Du godt kjendt der?" spurgte hun Gutten, for at for-
drive Tiden, da den lille blakke Hest tog sig det meget mage-
ligt opad Bakken.
"Jøsses, ja da, - jeg har tjent der."
"Hvordan ligte Du Dig der da?"
"Aa. En kunne nok like sei der, - dom var snille Folk."
"Professoren er jo saa svært klog, han?"
"Aa, jøsses, ja da, han er nog klok paa mangt og mye,
han; - naar han sætter de ene Beinet over de andre, skal han
kunne høre Kjerkeklokkerne i Slagens Kjerke."
"Har han selv sagt det?"
"AA, nei da, vare ligse de; men dom sier de. Han staar
naa saa rar og fundersom mange Ganger, saa En kan komme
like in paaen, uten at han mærker de, saa de er vel noe, han
hører etter. Aa al Slags Gras rusker han op og vaser uti
Myrer for aa trække me sei him no Fillegras, som Kua ikke vil
æte engang. Men han skjønner naa ikke Alting, han heller."
"Hvad mener Du med det?"
"Aa, jeg mener de jeg mener."
"Ja, hvad er det da Du mener?"
"Aa, jeg mener de, - saa klok han er, skjønner han ikke,
at dom stæler fra'en."
"Men fy! hvor stygt; - kan Nogen ville stjæle fra en saa
snil Mand", udbrød den unge Pige med al Ungdommens Afsky
for alt Lumpent og Slet.
"De værste er de, at dom stæler som ikke skulle stæle."
"Det er da Ingen, som skal stjæle", svarede hun strengt
moraliserende.
"Aa, nei Jomfrua har nok Ret i de, - de er nok Ingen
som skal stæle - men de er da Forskjel aassaa."