Vidar 1889,
side 181-206

 
 
pag.181
pag.182
pag.183
pag.184
pag.185
pag.186
pag.187
pag.188
pag.189
pag.190
pag.191
pag.192
pag.193
pag.194
pag.195
pag.196
pag.197
pag.198
pag.199
pag.200
pag.201
pag.202
pag.203
pag.204
pag.205
pag.206

hende, Han havde en Del oprevne Planter i sin Haand, som
der dryppede Vand og Jord af. Hun forstod strax, at det var
Professoren; men da hun nu for Alting vilde være en Stund
alene for at blive Herre over sine vrede Følelser, trak hun sig
tilbage i den mørkeste Krog af Gangen. Havde hun imidlertid
kjendt ham bedre, havde hun nok vidst, at det ikke var for-
nødent; thi han stirrede ud for sig med et aansfraværende Blik,
idet han skyndte sig at komme op ad Trappen. Her blev
han imidlertid stanset af en Pige, der var ifærd med at gaa
ned ad den med Noget indtullet i et Tørklæde. Han spurgte
hende med en halv forskrækket, halv fortrædelig Stemme:" Vil
hun mig Noget? Hun skal vel ikke have bestilt Barnedaab?"
"Aa, nei, Jøsses da! jeg tjener hos Far."
"Det var snilt af hende det, mit Barn; men lad mig nu
komme forbi og ikke staa længere her og fjase." Og dermed
luntede han op ad Trappen, medens Pigen, som heller ikke lod
til at have nogen Lyst til at "fjase", smuttede forbi ham.
Leis maatte nu smile trods sine oprørte Følelser. Over den
gamle Mand laa der dog, trods det Underlige ved ham, et saa-
dant Drag af Godmodighed, at hun med lettere Hjerte sprang
ud i Gaarden og fik Rede paa baade den Voxdugs Paraply,
der tilhørte hendes Stedmoder, den blaa Hatæske og den store
Kuffert.

Professoren skyndte sig op paa sit Værelse, talende halv-
høit med sig selv: "Et sjeldent Fund - et sjeldent Fund. Og
at jeg netop skulde træffe paa den i Aften, som jeg gik opfyldt
af mine Prædikentanker! Var det en Fristelse sendt mig, at jeg
skulde lade dem af fra mig? Jeg skal dog overvinde den; men
Mandag Morgen skal jeg tage den grundigt for mig, og det
skulde undre mig, om jeg ikke her skulde berede min Ven
Hornemann en Overraskelse; thi jeg skulde feile meget, om det
ikke er en" - her saa han nøiere paa Planten - "om det ikke
er en Alisma natous, eller maaske nærmere Conecolata, jeg
kunde have Lyst til strax at undersøge den; men, nei. nei! ikke
i Aften."
Han gik strax hen til en gammel ulaaset Kuffert, hvori der
laa en Bunke graat Papir, som han brugte til sit Herbarium. I
det ene Hjørne befandt der sig dog en Hob ubrændt Kaffe-