Vidar 1889,
side 181-206

 
 
pag.181
pag.182
pag.183
pag.184
pag.185
pag.186
pag.187
pag.188
pag.189
pag.190
pag.191
pag.192
pag.193
pag.194
pag.195
pag.196
pag.197
pag.198
pag.199
pag.200
pag.201
pag.202
pag.203
pag.204
pag.205
pag.206

bønner. Han kastede sit Blik paa dem og mumlede med et
mørkt Aasyn: "Hvor disse Bønner dog ere udrøie."
Kaffe var nemlig hans Yndlingsdrik, han syntes, den oplivede
hans svage Konstitution, og han troede at spore mange gavnlige
Virkninger af den; men da den endnu var lidet i Brug og tillige
kostbar, havde han fundet ud, for at slippe idelig at høre:
"Idag kan du ikke faa din Kaffe, da Beholdningen er forbi, og
det har ikke været muligt at faa Bud til Byen," at han vilde
have Bønnerne under egen Opsigt, som han iværksatte paa den
Maade, at han havde dem i den ulaasede Kuffert paa sit Værelse;
hvorledes de saa hurtig minkede, kunde han have overbevist
sig om ved at undersøge Pigens Tørklæde, der smuttede forbi
ham paa Trappen.
Han glemte dog snart sin lille Ærgrelse og gik lige hen til
sin Boghylde. Hans Blik streifede Loci communes af Melanchton,
Loci thelogiæ av Chemnitz, tog derpaa med fast Greb efter en
tyk Bog ig Pergamentsbind; det var Chytraei Kommentar over
det nye Testamente. Han havde vel studeret og optegnet de
vigtigste Momenter til sin Prædiken. Det dybe og indholdsrige
Evangelium om Nicodemus, der kommer til Jesus om Natten,
som han skulde prædike over, gav ham dog ikke Ro, og han
vilde endnu undersøge, hvorledes de forskjellige Dogmatikere
udtalte sig om Gjenfødelsen.
Han studerede sin Prædiken med den største Samvittigheds-
fuldhed. Der var en dogmatisk Begrebsans hos ham, der ikke
gav ham Ro, for han havde faaet indordnet Indholdet i et tre-
ledet Spørgsmaal, der fordrede et treledet Svar, og som han
ikke nøiede sig med at skulle blive et overfladisk; men han
arbeidede strengt for at give en grundig Besvarelse overens-
stemmende med hans egen Overbevisning, der dog som oftest'
tildels faldt sammen med den lutherske Dogmatik, som den havde
udmundet sig hos Concordieformelens Forfattere.
Han blev dog i Aften snart afbrudt i sine Undersøgelser,
ved at en Pige glyttede paa Døren for at bede "Far komme ned
at spise til Aften."
"Nu skal jeg strax komme. Ak! den der dog kunde have
et Øiebliks Ro, nu er jeg netop oplagt til Meditationen." Han
fortsatte imidlertid alligevel at blade i Bogen og var snart saa
fordybet i den, at han glemte Opfordringen.
Det varede dog ikke længe, før han atter hørte Trin i Trap-
pen, og de lignede saa meget hans kjære Hustrues, at han øie-
blikkelig slog Bogen i og reiste sig.