Vidar 1889,
side 181-206

 
 
pag.181
pag.182
pag.183
pag.184
pag.185
pag.186
pag.187
pag.188
pag.189
pag.190
pag.191
pag.192
pag.193
pag.194
pag.195
pag.196
pag.197
pag.198
pag.199
pag.200
pag.201
pag.202
pag.203
pag.204
pag.205
pag.206

Hans Prædiken handlede om Gjenfødelsen, og efter at have
vist ved Excempler og Bibelsprog, valgte med megen Indsigt,
hvorledes den Ugjenfødte var aldeles udelukket fra Guds Rige,
gik han over til med Varme at beskrive Gjenfødelsen som en
aandelig Lyst, der dæmpede de kjødelige Lyster og bragte
Sjælens Krefter tilbage i sin Orden; Fornuften kom tilbage til
sit tabte Herredømme og Villien til den sande Frihed.
Mangen gammel Mand og Kvinde hørte opmærksomt efter.
Exemplerne, han brugte, fandt de træffende, og dem huskede
de; meget af den lange Udvikling gik dem derimod forbi.
Fogden strøg Flossen af sin Hat saa mange Gange, at den
tilsidst var ganske skinnende blank, og en Gaben nu og da kunde
ikke ganske fordølges.
Fruen sad hele Tiden uanfægtet og kold med den største
Anstand, kun af og til kastende et bebreidende Blik til Smaa-
gutterne, naar hun mærkede Uro.
Tilsidst lød "Amen". Et sagte Suk gik gjennem Menig-
heden; hos Nogle i Modtagelsens Inderlighed, hos Andres kun
som Befrielse af en Tvang. De reiste sig Alle beredvillig for
at modtage Velsignelsen, og om det hos Nogle kun var for at
rette paa sine stive Lemmer, var der vistnok ogsaa dem, hvorfra
den ikke vendte tom tilbage.
Leis vidste ikke ret, hvoraf det kom, hun følte sig varm om
Hjertet, skjønt Prædikenen langtfra var efter det Mønster, hun
havde foreholdt Kapellanen. Hun vilde nødig have undværet
Gudstjenesten denne Sommersøndag. Der havde ligget en Oprigtig-
hedens Varme over den ellers uanseelige Mand, der gav ham en
uanet Værdighed. Da de i Følge med Fogdens gik ud af Kirken,
var hun stille, og hun skulde havt Lyst til ubemærket at kunne
gaa sine egne Veie ud i den skjønne, friske Natur; men det blev
der ikke noget af; thi hendes Tante kaldte paa hende, da de
kom henimod Huset, og forestillede hende for "Fru Foged Pram"
som hendes Søsterdatter fra Drammen. "Nu maa De en Stund
tage tiltakke med hendes Selskab", fortsatte hun, "til jeg faar
ordnet lidt med Middagen"; derpaa gjorde hun en Forbøining,
og baade hun og Mathea forsvandt inde i Gangen.
Leis følte sig meget generet med den kolde, stive Frue lige
foran sig. Hun tilbød sig dog strax at hjælpe Fruen Tøiet af
og førte hende ind i Stuen og lige og i Sofaen, med den halv-
voxne Pige lige i Hælene paa sig.
Fogdens Frue var anseet for en Skjønhed, og det var ogsaa
hendes egen Mening. Hvad der især bidrog dertil, var den glim-