Vidar 1889,
side 181-206

 
 
pag.181
pag.182
pag.183
pag.184
pag.185
pag.186
pag.187
pag.188
pag.189
pag.190
pag.191
pag.192
pag.193
pag.194
pag.195
pag.196
pag.197
pag.198
pag.199
pag.200
pag.201
pag.202
pag.203
pag.204
pag.205
pag.206

rende hvide Hud med dens skjære Rødt, der som en skjøn
Fernis var trukken over en mindre ædel Form for at skjule
dens Mangler. Øinene vare af lyseblaa Emaillefarve, med enkelte
fine Furer i Øienkrogene. Næsen var lang, lige og meget spids.
Læberne smale, tynde, men meget røde; kort sagt hun saa
ganske glimrende ud, som hun sad der i Sofaen i en lys, ud-
ringet Kjole og en fin, broderet Krave, der med en stor Bryst-
naal var heftet over hendes hvide, hvælvede Bryst; en Guld-
kjæde, hvori hang en Medaljon, var flere Gange slynget om
hendes Hals.
Den Halvvoxne slang sig ned paa en Stol ved Siden af og
bespeidede med et Par smaa, nysgjerrige Øine alt omkring sig.
Leis følte sig meget ubehagelig berørt af dem begge to.
Fruen bød hende dog naadig, med en liden Haandbevægelse, at
tage Plads ved Siden af sig i Sofaen og indledede Konversa-
tionen med at spørge: "hvordan den unge Bydame syntes om
sig her paa Landet?"
"Jo, Tak, meget godt."
"Tænker De at slaa Dem ned hos os her for længere
Tid?"
"Jeg ved ikke."
"De skal vel lærer Husholdning af Deres Tante?"
"Ja, jeg tror det er Hensigten."
"Saa, De blot tror det?" og noget Listigt blinkede i Øien-
krogene, idet hun skarpt iagttog den rødmende Skjønhed, "der
er kanske andre Hemmeligheder med i Spillet", og et meget-
sigende Smil leirede sig om Fruens Læber.
Den halvvoxne spidsede Øren og smilede ogsaa.
"Jeg skal have godt at være paa Landet og kanske lære
lidt Husholdning, hvis min Tante vil være saa god", svarede
Leis med en utaalmodig Bevægelse i Stemmen og en end dybere
Rødmen.
"Aa, Gud, ja! De kan nok lære meget Godt her, saa flink
en Husmoder som Deres Tante er. Men se, der have vi jo
Professorinden", og hun bøiede sig lidt fremover til en Slags
Hilsen ved Prestefruens Indtræden.
"Vi sidde just og tale om, hvor lykkelig Deres Søster-
datter er, som er kommen under Deres Veiledning; det burde
ret den Unge skjønne paa. Aa Gud, ja! Den, der kunde være
som De og tage sig saa af Alting, baade det Udvortes og det
Indvortes."
"Naar man har en lærd Mand, Fru Pram, maa man tage