Vidar 1889,
side 181-206

 
 
pag.181
pag.182
pag.183
pag.184
pag.185
pag.186
pag.187
pag.188
pag.189
pag.190
pag.191
pag.192
pag.193
pag.194
pag.195
pag.196
pag.197
pag.198
pag.199
pag.200
pag.201
pag.202
pag.203
pag.204
pag.205
pag.206

sig af Mangt og Meget, som ikke hører til Ens Fag», svarede
Professorinden i en Tone, der skulde lade nedtrykt, men dulgte
dog ikke en vis Stolthed.
«Ja, det maa De sige, og saa lærd som Deres Mand er, -
Aa Gud! hvilken Prædiken vi hørte idag, saa grundig og lang.
Det kan man ret kalde en Professor-Prædiken ; men hvor godt
for ham, at han har en saadan Støtte i Dem til Gaardens Drift.
Det er, som det skal være, en lærd Mand maa have en praktisk
Kone, det siger jeg altid.»
"Aa, Gud bedre! Jeg kunde godt trænge at være dyg­
tigere; den store Bedrift og de mange Folk hvile ofte tungt
paa mig."
"Men, hvor godt greier De Dem dog ikke. De ved altid
at komme udaf det paa en Maade. Saa deiligt som det stod
paa Prestegaardsmarkerne ifjor, det havde De rigtig Ære af, det
sagde jeg til Pram, se det Byg, det er Professorindens Værk.
De har vel store Beholdninger af det endnu?"
"Nu tror jeg, det Meste er solgt", svarede Præstekonen lidt
svag i Stemmen.
"Aa ja, naar man faar det godt betalt, er det jo det Klogeste
at sælge, saa fort man kan. »
«Her gaar jo ogsaa endel til Husholdningen.»
"Ja, det er jo saa rimeligt, paa en stor Præstegaard fordres
der, at det skal gaa lidt rundelig til, og saa den store Besæt-
ning, der skal saamen baade Mel og Salt til den; men saa har
De ogsaa prægtige Dyr. Det var en særdeles smuk Unghest,
De havde her i Vinter, et deiligt Dyr, sagde Pram. Jeg hører,
den skal være solgt", der trak sig nogle Rynker sammen i Øien­
krogene. Den Halvvoxne spidsede Øren.
"Ja, den er solgt."
"Der gjorde De vist en hel Affære. Pram sagde: det Dyr
er sine 100 Daler værd."
Professorinden undlod her at svare; hun syntes, det nu var
paa Tide at drive Fienden over i dens egen Leir, og spurgte
derfor, "om Fru Pram nu var fornøiet med sin sidste Husjomfru,
den, hun fik i Vaar."
At Fru Pram byttede Husjomfru hvert Halvaar, var under
almindelig Omtale.
"Aa, det er nu kun saa som saa, sjusket og ligegyldig med
alle Ting; men Nogen maa man jo have til at se Tjenerne paa
Fingrene og passe Nøglerne. Kunde man bare være saa flink
som De; men det skorter det meget paa med mig; min Hud