Vidar 1889,
side 181-206

 
 
pag.181
pag.182
pag.183
pag.184
pag.185
pag.186
pag.187
pag.188
pag.189
pag.190
pag.191
pag.192
pag.193
pag.194
pag.195
pag.196
pag.197
pag.198
pag.199
pag.200
pag.201
pag.202
pag.203
pag.204
pag.205
pag.206

"Saa, Du er forlovet, jeg har baade troet det og ikke troet
det, men med hvem?"
"Det ved jeg egentlig ikke saa rigtig."
Mathea slog for første Gang en høi Latter op.
"Ja, Du kan nok le; men nu vil jeg fortælle Dig det Alt­
sammen, skjønt jeg ved, at Du, som er saa stille og fornuftig,
vist vil fordømme mig; men det faar ikke hjælpe. Du ved, at
jeg var i Besøg paa Kongsberg i Julen. Der kan Du tro, at
det var morsomt. Vi dansede næsten hver Aften, aa! hvor jeg
morede mig. Alle vilde saa gjerne danse med mig."
"Det tror jeg gjerne."
"Der var ogsaa et Par Officerer fra Christiania, som gjorde
saadan uhyre Lykke deroppe. De gjorde ogsaa meget af mig,
men det var kun den ene, som jeg brød mig noget om; han
var meget smuk; men det var egentlig ikke det, der var noget
Dristigt, Hensynsløst ved ham, som indtog mig."
"Hvad hed han?" spurgte Mathea spændt.
"Det er det, jeg nu kommer til. I det sidste Øieblik vi
var sammen, bad han mig om min Haand og vilde betro mig,
at han egentlig ikke nu bar sit rette Navn, da vi pludselig bleve
afbrudte, og der gaves ikke senere Anledning til at træffes."
"Men hvad kaldte han sig?"
"Han kaldte sig Bang."
"Og hans Ven, han hed vel ikke Meier?"
"Nei, langtfra, hans Ven hed Buchholtz; hvorfor troede Du,
at han hed Meier?"
"Jeg skal sige Dig, min Broder har været indviklet i et
Eventyr. Han reiste nemlig uden Permission med en Ven til
Kongsberg. Han maatte bøde meget for det; thi det blev op­
daget, og jeg tror, at han sad en Stund arresteret. Han skrev
meget ydmygt til Moder om det og desuden om, at han var
kommen i Gjæld, som det var en Æressag for hane at faa betalt.
Moder maatte endog sælge en Hest for at skaffe Penge tilveie.
Hun, som ellers er saa streng, har aldrig kunnet negte min
Broder Noget."
"Er du misundelig paa ham?"
"Nei, slet ikke, hvorfor skulde jeg være det? Min Broder
er saa god og munter, at han opliver os Alle, naar han er
hjemme; men det var ikke derom, vi skulde tale. Har Du ikke
hørt Noget siden fra din Beiler?"
"Der kom et Brev kort efter; men uheldigvis var min Sted­
moder tilstede; hun var før i daarligt Lune; for jeg havde netop