Vidar 1889,
side 181-206

 
 
pag.181
pag.182
pag.183
pag.184
pag.185
pag.186
pag.187
pag.188
pag.189
pag.190
pag.191
pag.192
pag.193
pag.194
pag.195
pag.196
pag.197
pag.198
pag.199
pag.200
pag.201
pag.202
pag.203
pag.204
pag.205
pag.206

Professoren vedblev: "Ægteskabet er nemlig en god Tugt for
unge Folk til at styre deres egoistiske Tilbøieligheder, det er en
Tømme, som maa lægges paa de uordentlige Lyster", - her skot­
tede Fogden til sin Frue, hun gav ham et skarpt Streifblik -
"men det er tillige, og netop derfor, til stor Velsignelse; den
naturlige Kjærlighed lutres og adles ved Opgivelsen af sit Eget
for en Andens Skyld, og derigjennom løftes den til Sammenhæng
med den evige, guddommelige Kjærlighed. Derfor tror jeg, min
kjære Hustru, at vi skulle forhjælpe disse to Unge, der nu have
fundet hinanden i Kjærlighed, til at fæste Bo, med lidt Udstyr
eller saadant Noget, som jeg ganske overlader til Dig, at de til
Høsten selv kunne bygge sin egen Rede: hvad siger Du til det?"
Professorinden saa meget overrasket ud, men gav dog med
et Hovedvik et Slags Samtykke.
Den gamle Mand gik nu nærmere hen til dem, lagde deres
Hænder sammen og trykkede dem varmt i begge sine store,
brede.
Leis kyssede ham paa Haanden, og han følte en Taare falde
paa den, hvilket gjorde, at han saa mildt hen paa hende med noget
Dugget, Varmt i sine matte, vandblaa Øine.
Hans Stedsøn takkede ham varmt og hjertelig. Kapellanen
var bleg og saa hen til Mathea; men hun lagde ikke Mærke til
ham; han gik derpaa hen til de Nyforlovede for at gratulere,
han greb Leis's Haand, som han beholdt i sin, medens han frem­
mumlede, "at dette kom ham altfor uventet". Leis saa smilende
op paa ham, idet hun trak sin Haand ud af hans; for Løitnanten
bukkede han blot stivt.
Fogdens kom nu ogsaa for at gratulere i mange smigrende
Udtryk. Fogden sagde derpaa, at nu var det bedst at faa fat
paa Børnene - den Halvvoxne havde hele Tiden staaet bag et
Træ og kigede frem meget nysgjerrig - og saa faa Vognen
forspændt; "thi under disse Omstændigheder kan man forstaa, at
Familien helst vil være alene." De fjernede sig derpaa, fulgt af
de Øvrige, undtagen de Forlovede, der tog en anden Vei gjennem
Skoven hjemad, medens Solen sendte sine sidste Straaler gjennem
de røde Furustammer, indtil den tilsidst ganske sank ned under
Horizonten. Og saaledes endte denne Søndag hos gamle Pro­
fessor Strøm paa Eker.